• Indhold

Hvad er en art?

Det er ikke altid nemt at vide, om to organismer tilhører samme art. Enhver kan selvfølgelig se forskellen mellem en elefant og en mus. Men hvorfor er det lige, at iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus, de såkaldte "dræbersnegle") ikke tilhører den samme art som røde skovsnegle (Arion rufus - se billederne)? En 2 m høj, hvid nordeuropæer og en mørk, centralafrikansk pygmæ er til gengæld fra samme art, Homo sapiens, selvom de ser meget forskellige ud. Hvad er altså en art og hvordan kan man skelne imellem dem?

Biologi

Om

Det biologiske artsbegreb

I dag anvendes som regel det biologiske artsbegreb, som blev beskrevet af den tyske
evolutionsbiolog Ernst Mayr i 1940erne. Ifølge hans definition udgør en art i naturen et formeringsmæssigt fællesskab. Det betyder, at individer, som tilhører samme art, kan få formeringsdygtig afkom med hinanden. En art danner altså en genetisk enhed og genetiske egenskaber kan ikke udveksles mellem to arter, fordi to arter er formeringsmæssigt isoleret fra hinanden. Arter er derfor et konkret fænomen i naturen og det grundlæggende begreb indenfor biologisk klassifikation, dvs. videnskaben, der beskæftiger sig med strukturering af levende organismer og deres indbyrdes slægtskabsforhold.

Links der omhandler artsbegrebet

Dyr i Danmark
What is a species and what not?
Defining a species

Hvad så med muldyr?

Et muldyr er en krydsning mellem to forskellige arter, nemlig en hest (Equus caballus) og et æsel (Equus asinus). Heste har 64 kromosomer, mens æsler kun har 62. Muldyr får halvdelen af kromosomerne fra hver forælder og ender derfor med 63 kromosomer. Dette ulige antal kan ikke opdeles i kromosompar, hvilket normalt gør det umuligt for muldyr at formere sig. Godt nok kan heste og æsler få afkom med hinanden, men deres afkom er sterilt. Derfor regnes heste og æsler for to forskellige arter. Der findes nogle få dokumenterede tilfælde, hvor et muldyr har fået afkom, men det sker yderst sjældent. Læs den engelsk beretning om sådan et tilfælde på BBC News Science/ Nature.

Praktiske problemer

I praksis kan det ofte være meget vanskeligt og tidskrævende at fastslå, om to arter kan få formeringsdygtig afkom med hinanden. Desuden findes der en del plantearter som hyppigt producerer hybrider, dvs. krydsninger imellem arterne. Konceptet kan heller ikke anvendes på bakterier, idet de formerer sig ukønnet og kan også udskifte arvematerial mellem fjernt beslægtede arter. Derfor benytter man i praksis ofte det fænetiske artsbegreb. Individer, som har den samme genpulje, ligner som regel hinanden, og kan derfor ofte grupperes i arter på baggrund af deres udseende. Der vil altså i mange tilfælde være overensstemmelse mellem det biologiske og det fænetiske artsbegreb.

Bøger

Mere om emnet kan findes i bogen "Levende organismer - Evolution, genetik og diversitet" fra Jens Bremer (1997/2000), Nucleus forlag .