Ægte Karette Havskildpadder

De fleste skildpadder omkring Azorerne stammer fra Florida. Man tror at de små unger lader sig føre med havstrømmen - eksempelvis golfstrømmen mod nord. På denne måde krydser de Atlanterhavet. I havet omkring Azorerne bliver skildpadderne i mange år og vokser sig store. På et tidspunkt drager de atter mod de hjemlige strande - måske fordi de er ved at blive kønsmodne, måske fordi fødegrundlaget ændres. Selv om der går op til 50 år, før de vender tilbage, er de i stand til at finde nøjagtig den strand, hvor de selv blev udruget.

Projektet "Havskildpadder i de store havstrømssystemer" har til formål at mærke skildpadderne med satellitsendere for bl.a. at følge deres vandringsruter og finde deres yngleområder. Tidligere undersøgelser med satellitmærkning af skildpadderne har vist at de kan svømme over store afstande. Man har med en sender bl.a. registreret en skildpadde, der har tilbagelagt 15.000 km.

Ud for Faial på Azorerne har forskeren Jesper Møller indfanget en ægte karette havskildpadde (Eretmochelys imbricata). Som de fleste havskildpaddearter er også ægte karette skildpadder truet og står på IUCN's rødliste over truede arter. Al handel med havskildpadder er derfor forbudt.

Havskildpadder lever solitært og kan blive op til 150 år gamle - denne eksemplar er dog kun ca. tre år gammel og har forhåbentlig endnu et langt liv foran sig. Havskildpadderne blive kønsmodne når de er 15-50 år gamle. Hunnen lægger sine æg på en sandbred og æggene udruges i ½-1 meter nede i sandet. Over en sæson lægger hun 4-600 æg, idet hun lægger ca. 100 stk af gangen. Den svømmer så væk en periode og returnerer for at lægge en ny portion. Æggene ligger 45-75 dage i sandet, før de klækkes.

De små nyklæggede skildpadder søger mod lyset, når de kravler op ad sandet. Som regel er der mest lys ved havet, hvorfor de søger der i mod. Er der bygget hoteller tæt ved stranden med masser af lys, er der fare for at ungerne søger derhen i stedet

Havskildpadderne som fanges på Galathea 3 måles og vejes. Desuden tages vævsprøver til DNA og de får sæt identifikationsmærker i forlufferne. Derefter påmonteres satellitsenderen og dyret genudsættes. Eksemplaret på billedet er dog kun 17 cm lang og derfor for lille til at bære en satellitsender. Forskerne nøjes derfor med at mærke skildpadden, da den vil blive i området i mindst 10 år endnu. Skulle man være så heldig at fange dyret igen en gang, kan man på baggrund af de indsamlede data se, hvor meget skildpadderne vokser.

På "seaturtle.org" kan du læse meget mere om havskildpaddernes vandringer bl.a. under "satellite tracking" og "transanlantic migration and foraging behavior of Azorean loggerheads". Prøv også selv på "sløve padder " at beregne hvor langt og hvor hurtigt skildpadderne kan svømme.

Selv små skildpadder kan bide meget hård med deres skarpe næb, som de forsvarer sig med. Man har bl.a. set en skildpadde bide en stålwire over med næbet. Normalt spiser de små havskildpadder bl.a. krebsdyr og gopler. Desværre driver der også meget skidt rund i verdenshavene - bl.a. en masse plastik. En af de skildpadder, som man fangede ved Azorerne, fik en hel del fede fisk at spise, inden den blev sat ud igen. Under denne kur så man, hvordan akvariet blev fyldt med plastik- og rebstykker, der havde været i skildpaddens mave. De store mængder affald i verdenshavene er en trussel mod skildpaddernes fordøjelse og dermed deres liv.

For nogle år siden, var der en havskildpadde, der drev i land som lille ved vestkysten af Danmark. Den havde lungebetændelse og blev bragt til Danmarks Akvarium i København, hvor den blev plejet. Skildpadden fik navnet Lucky, og efter fem år ved akvariet blev den sat ud ved Azorerne med en satellitsender monteret. Lucky svømmede direkte til Venezuela. Det ligger helt over ved Sydamerika, hvilket er en svømmetur på mange tusinde kilometer. Den kom sikkert der over fra et sted, idet de voksne skildpadder svømmer altid tilbage til den strand, hvor de engang kom ud af ægget. Læs hele historien om Lucky på DMU's hjemmeside.

Inden havskildpadden sættes ud i havet igen får den et forsigtigt afskedskys. Livet ud i det store ocean er farefuldt for den lille karette skildpadde. Nogle af de største trusler kommer fra fiskeriet. Havskildpadder bliver ofte fanget i drivende fiskenet eller bider på langlinekroge, som er beregnet for fangst af bl.a. tun og sværdfisk. Det farligste tidspunkt i en havskildpaddes liv er dog når den befinder sig på landjorden. Før de når at klække bliver æggene ofte spist af mennesker eller gravet op af hunde. Efter klækningen, på vej mod vandet, er de små skildpaddeunger på stranden et nemt offer for måger eller andre rovdyr.

Men også ud i havet lurer døden. En af havskildpaddernes værste fjender er spækhuggere.

De følgende billeder er taget af Paulo Reis fra Blue Water Expeditions.

Spækhuggeren ses her med en ægte karette havskildpadde i munden. Ligesom andre tandhvaler kan spækhuggere lokalisere deres bytte ved hjælp af lyd, den såkaldte ekkolokalisering. Flere informationer om ekkolokalisering og hvalers lyde finder du på EMUs hvalsider.

Rovdyret suger simpelthen kødet ud af skildpadden og efterlader den tomme skal.

Når skildpaddekødet er spist, efterlader hvalen den tomme skal, som derefter synker til bunds.