Læderskildpadder

Egenskaber

Den største havskildpadde der findes. I stedet for et hårdt skjold, så er læderskildpadden dækket af et gennemgående, blødt læderagtigt skind. Som den eneste er skjoldet også hævet i syv længdegående kiler.
Skjoldlængde for voksne dyr: 132 - 178 cm
Vægt hos voksne dyr: 250 - 907 kg
Farve: Oversiden har sort baggrund overstrøet med hvide pletter. Undersiden er hvid med sorte pletter. Læderskildpadden rødmer på hals og skulderparti, når den kommer op på land.

Vandringer

Læderskildpadden er en vaskeægte oceanfarer, der bruger hele omfanget af de store oceaner som deres spisekammer. Så snart de voksne hunner har parret sig og lagt deres æg, svømmer de ud på det store hav og tilbagelægger titusindvis af kilometer, førend de vender tilbage igen for at lægge æg. Alle de andre havskildpadder finder sig en mere begrænset fødegrund efter æglægningen. Læderskildpadden er også klart den hurtigst svømmende havskildpadde og svømmer gerne af sted med 4-5 km/t, hvor de andre svømmer omkring 1-2 km/t.

Dykkeegenskaber

Læderskildpadden æder primært vandmænd, salper og sikkert nogle af de andre dyr, som Jens Tang har fået ind i sine trawl. Læderskildpadden er en fremragende dykker og kan dykke ned til mere en 1200 meter for at finde denne føde. Den slår de andre havskildpadderarter med flere længder, og det er kun nogle få hvaler, der dykker lige så dybt eller dybere. Læderskildpadden udsættes for et voldsomt tryk på disse dybder og har derfor måttet tilpasse sig til disse ekstreme forhold. Blandt andet har man vist med et undervandskamera monteret på en læderskildpadde, at det bløde skjold begynder at bule indad, allerede ved 28 meter. Hvordan det ser ud ved 1200 meters dybde ved man ikke, men man kan godt forestille sig, at skildpadden får en helt anden form end oppe ved overfladen.

Et normalt dyk for en læderskildpadde varer normalt 5 - 20 minutter, men i mere ekstreme tilfælde kan den godt holde sig ned i 45 minutter. Der er faktisk mange af de andre havskildpadder, der holder sig nede i længere tid, når de laver et langt dyk.

En anden tilpasning til de dybe dyk (gælder også for de andre havskildpadder) er, at luftvejene fra mund til lunger er ekstra forstærket med brusk og muskler. Allerede på omkring 80 meters dybde kollapser lungerne og luften bliver trykket op i de forstærkede luftveje. I modsætning til lungerne, så er luftvejen ikke fyldt med blodårer, og dyrene er derfor beskyttet mod at få dykkesyge, hvor nitrogenbobler trænger over i blodårerne fra lungerne.

Varmblodet eller ej?

Man har set læderskildpadder helt oppe ved Færøerne og ved Nova Scotia i Canada. Det har været en stor gåde, hvordan det kunne lade sig gøre. Læderskildpadden er et krybdyr ligesom krokodillerne og slangerne og deres kropstemperatur veksler normalt med omgivelsernes temperatur. Ikke ligesom os, hvor vi holder en meget konstant indre temperatur i alt slags vejr. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et meget højt og energikrævende stofskifte. Læderskildpadden kan også opretholde en højere kropstemperatur i koldt vand, der er meget forskellig fra omgivelserne og dermed undgå at gå i kuldechok. Den gør det bare ikke på samme måde som os idet skildpaddens stofskifte er lavt lige som de andre krybdyrs.

I stedet bruger den sin store størrelse til at reducere varmetabet fra stofskiftet. Jo større krop, desto mindre overflade og dermed lavere varmetab. Ydermere har læderskildpadden et tykt lag fedt under skjoldet og andre steder på kroppen, der ligesom hos os beskytter mod kulden. Derudover ligger blodårerne i de kæmpestore luffer på en bestemt måde, der i princippet minder om de energibesparende vekselvarmesystmer man f.eks. indbygger i de nye nulenergihuse. Her suges koldt luft udefra ind og opvarmes. Den kolde luft bliver dog allerede forvarmet i vekselvarmeren, idet varm udstrømningsluft indefra, overfører en del af sin varme til den kolde luft udefra. Groft skitseret er det på samme måde det foregår i læderskildpaddens luffer, bare med tætliggende, kolde vener og varme arterier. Læderskildpadden har altså udviklet vekselvarmersystemet millioner af år før os.

Overskudsvarme

Hvordan kommer læderskildpadden så af med overskudsvarme, når den bevæger sig rundt på tropiske breddegrader? Her har den endnu engang udviklet et sindrigt blodstrømssystem, hvor den er i stand til at pumpe varmt blod indefra forbi fedtisoleringen og ud til huden. Overskudsvarmen afgives derefter til luften/vandet. Der er sikkert nogle der lagde mærke til, at den vi havde ombord på Vædderen rødmede, som om den var forlegen og genert over al den opmærksomhed den fik for første gange nogensinde i sit liv. I stedet har den bare haft det lidt varmt på dækket, ligesom os andre, der også løber rundt og indimellem ligner kogte krebs i tropevarmen.