Mangroveskov - havets vuggestue

Hvad er mangrover?

Mangroveskove vokser langs tropiske kystområder. De er kendetegnet ved daglige oversvømmelser som følge af tidevandet. Træerne er således tolerante overfor den svingende salt- og iltindhold i vandet. Der findes forskellige arter af mangrovetræer, men generelt kræver de, at overfladevandet har en temperatur på over 24-27 grader året rundt.

Mangrover findes derfor kun i tropiske områder, især ved flodudmundinger, hvor floderne transporter store mængder materiale med sig, som kan aflejres mellem rødderne. Artsmangfoldigheden (diversitet) blandt mangroverne er højest i Sydøstasien (se kortet nedenfor fra United Nations Environmental Programme)

Økologisk betydning

Mangroveskoven har en uhyre vigtig funktion som gyde- og opvækstplads for havets fisk og krebsdyr. Den er desuden et vigtigt levested for fugle, havslanger, krokodiller og mange andre dyr. På grund af nedfaldne blade er de oversvømmede skove meget næringsrige og deres rødder danner en naturlig beskyttelse for dyrene. Mangroveskove er derfor utrolig produktive og fungerer ofte som en slags vuggestue for koralrevene, som ligger udenfor kysten. Nogle biologer mener, at op til 75% af alle kommercielt udnyttede fisk og rejer i Queensland, Australien, tilbringer en del af deres liv i mangroverne.

Mangroveskove beskytter også mod erosion og de vinder nyt land fra havet ved aflejring af sediment mellem deres rødder. I aflejringerne opsamles også næringsstoffer og tungmetaller fra landbrug og industri, som derfor ikke forurener kystfarvandene. Derudover beskytter mangroveskove mod flodbølger og storme. Det kunne tydeligt ses efter den store tsunami i 2004. De områder som stadig havde intakt mangroveskov langs kysten blev mindre hårdt ramt af flodbølgen end de steder hvor man havde ryddet kysten til fordel for fiskedamme, rejefarme eller turisthoteller.

Mangroveskovens planter

Planterne i mangroveskoven er på mange måder specialister, der har tilpasset sig et ekstremt levested, hvor kun få andre planter kan klare sig. De fleste landplanter tåler ikke salt, men mangrover oversvømmes dagligt med saltvand og er derfor nødt til at forsvare sig mod det overskydende salt. Mange mangrover har et effektivt korklag i rødderne, hvorved de undgå at optage for meget salt. Nogle planter kan på denne måde forhindre optagelsen af mere end 90% af det salt, der er opløst i havvandet. Salt kan også udskilles ved hjælp af saltkirtler i bladene. Dette kan tydeligt smages ved at slikke på bladene af en mangroveplante. Nogle planter slipper af med saltet, ved at oplagre det  i bark eller gamle blade,  som kan afstødes, hvis saltkoncentrationen bliver for højt.

Et andet problem for mangroveplanter er manglen på ilt, idet jorden i lange perioder er vandmættet. Mange mangrover har derfor specielle luftrødder, der som en slags snorkel vokser op ad mudderet. På denne måde kan de få ilt fra luften ned til rødderne. Andre løfter sig selv op over mudderet ved hjælp af stylterødder. I begge tilfælde optages ilten ved hjælp af specielle porer i barken (lenticeller). Selvom mangrover står med "fødderne" i vand skal de spare på vandet, for ikke at undgå optagelsen af for meget salt. For at nedsætte fordampningen, er mangrovers blade ofte meget tykke med et vokslag eller hår på overfladen.

Mangrovers spredning er også usædvanligt. Hos mange arter spirer frøene allerede mens de stadigvæk sidder på moderplanten. De danner dermed en spredningsenhed, som kan flyde i vandet og som kan lave fotosyntese. På denne måde kan de små kimplanter overleve mange måneder i havvand, inden de havner er sted hvor de kan slå rødder. Hos nogle Rhizophora arter kan spredningsenhederne blive op til 50 cm lang inden de kastes af træet. De er desuden torpedoformede og spids forneden. Under gunstige omstændigheder kan de, når de falder af træet, bore sig i det bløde mudder og er med det samme klar til at danne rødder og etablere sig.

Dyr i mangrovesumpen

Trussler

I løbet af de sidste 20 år er 25% af verdens mangroveskove forsvundet. Selvom man er blevet mere bevidst om problemet fortsætter ødelæggelserne. Aquakultur og rejefarme er nogle af de største trussler mod dette sårbare økosystem. I et forsøg på at udnytte mangrovernes høje produktivitet har man ryddet skovene og anlagt store dambrug til produktionen af rejer og fisk. Desuden truer ulandenes befolkningsvækst og byudviklingen, og ikke sjældent må mangroverne også vige for hoteller til turisterne. Sidst, men ikke mindst, er mangroveområderne truet af forurening fra især olieindustrien, for eksempel i den Persiske Bugt. Mange steder i troperne har man begyndt at genplante mangroveskovene, hvilket dog langt fra opvejer de udbredte ødelæggelser af de særlige økosystemer.