Del med…
Arterne
På dens verdensomsejling har Galathea3 ekspeditionen mødt mange forskellige arter: Dyr og planter, en- og flerecellede skabninger, marine og terrestriske organismer, mikroskopiske bakterier og kæmpestore hvaler. Til at begynde med skal man selvfølgelig vide, hvad en art er for noget. Det kan du finde ud af ved at læse artiklen om artsbegreber nederst på siden. Biologer inddeler levende organismer i forskellige riger. De fem vigtigste riger præsenteres her på siden med deres danske og videnskabelige navn. Derfra kan du komme videre til de forskellige arter, som Galathea ekspeditionens forskningsprojekter har arbejdet med, og de organismer som efterhånden indsamles fra skibets forskere. Biologisiderne har hovedet af en fisk som ikon. Fisken er en langnæset høgefisk (Oxycirrhites typus) fra Australien. Se hele fisken og læs fakta om den.
Arterne
Om
Levende organismer
Dyreriget - Animalia
Dyr er flercellede organismer, som får deres energi ved at æde (konsumere) andre organismer. De kan altså ikke lave fotosyntese som planter. Man siger derfor at dyr er heterotrofe. Dyr har desuden brug for ilt til respiration, de kan som regel bevæge eller flytte sig ved egen kraft og de har sanseorganer. Sammen med svampe, planter og protister hører dyr til eukaryoterne, dvs. organismer med en ægte cellekerne, som bl.a. indeholder deres arvemateriale (DNA).
En stor del af Galathea projekterne har undersøgt dyr, deriblandt hvalers lyde, havskildpadders vandringer eller dolkhalers fysiologi. Se Galathea ekspeditionens dyrfund og projekter på EMUs sider om dyreriget.
Svamperiget - Fungi
Svampe er, ligesom dyr, heterotrofe organismer. De kan altså heller ikke lave fotosyntese, men spiller en meget stor rolle som nedbrydere af dødt organisk materiale. De adskiller sig bl.a. fra dyr i, at deres celler er omgivet af en cellevæg. Der er ingen forskningsprojekter på Galathea der har undersøgt svampe, idet de hovedsageligt findes på landjorden. Derfor vil vi heller ikke gå nærmere ind på disse organismer her på siderne. Men hvis man interesserer sig for svampe kan man finde flere informationer på svampe.net fra Botanisk Museum i København.
Planteriget - Plantae
I modsætning til dyr og svampe er planter autotrofe organismer. Det betyder, at de kan lave fotosyntese. I fotosyntesen fremstiller planterne glukose (druesukker) og ilt ud af vand og kuldioxid. Energien til denne process leveres af solen. Planter betegnes som producenter, idet de selv kan producere organisk materiale, kun ved hjælp af sollyset. Alle heterotrofe organismer er afhængige af planternes produktion. Forskellige projekter på Galathea3 har beskæftiget sig med bl.a. havgræsser, ingefær og plantesamfund på Galapagos øerne. Se Galathea ekspeditionens planter og projekter om planter på EMUs sider om planteriget.
Protister - Protista
Protister er en meget broget gruppe af organismer. Man siger ofte at det er de resterende eukaryoter, som ikke tilhører hverken dyre-, svampe-, eller planteriget. De har dog det tilfælles, at de er en- eller fåcellede. Nogle protister lever ligesom dyr af andre organismer eller som parasitter, f.eks. amøber, ciliater (tøffeldyr), foraminiferer eller plasmodium (malariaparasitter). Andre er encellede alger, som kan lave fotosyntese, f.eks. grønalger, rødalger, brunalger eller kiselalger. Disse mikroskopiske alger udgør havenes planteplankton. Forskningsprojekter på Galathea 3 har undersøgt bl.a. planteplankton, protister i havsedimentet, og dyreplanktonparasitter. Se Galathea ekspeditionens protistfund og projekter på EMUs sider om protister.
Bakterier - Bacteria
Bakterieceller er fundamentalt forskellige fra eukaryote celler. De har nemlig ingen cellekerne, hvilket betyder at deres arvemateriale (DNA) flyder frit rundt i cellen. Bakterier er encellede. Som nedbrydere spiller de en vigtig rolle i mange stofkredsløb, både på landjord, i vandløb, søer eller havet. En del bakterier kan også lave fotosyntese, deriblandt cyanobakterier (tidligere betegnet som blågrønalger). De yder dermed et stort bidrag til stofproduktionen i havene. Mange bakterier er sygdomsfremkaldende eller lever i et tæt fællesskab med andre organismer (en såkaldt symbiose), som for eksempel tarmbakterier hos mennesker. Et af forskningsprojekterne på Galathea 3 har handlet om roseobacter-bakterier. Se Galathea ekspeditionens bakteriefund og projekter på EMUs sider om bakterier.
Virus
Havets virus
Virus er ikke levende som sådan. De er de mindste biologiske strukturer i havet, og udgør en vigtig del af havets økosystem. Læs mere om typer af virus, der intet har med influenza og forkølelse at gøre.
Teori
Hvad er en art?
Det er ikke altid nemt at vide, om to organismer tilhører samme art. Enhver kan selvfølgelig se forskellen mellem en elefant og en mus. Men hvorfor er det lige, at iberiske skovsnegle (de såkaldte "dræbersnegle") ikke tilhører den samme art som røde skovsnegle? Artiklen "Hvad er en art" beskriver de forskellige artsbegreber og hvordan de bruges.
Systematik
Hajer og hvaler har umiddelbart mange fælles træk, men hører til i helt forskellige kategorier inden for hvirveldyrene. Systematikken er læren om organiseringen af arterne i naturen. Lær meget mere om systematik, klassifiktion og taksonomi (den videnskabelige navngivning), og få ideer/links til undervisningsaktiviteter.