Menu
Redaktørgruppen
 
• Indhold

Amazon regnskoven

Resumé

Af EMU Fuglen
22/04 2007

Indlæg i denne blog er skrevet af udsendte medarbejdere og redaktører på EMUs Galathea3 websted. Der er indlæg fra de mange spændende udflugter på hele Galathea 3 ekspeditionen fra august 2006 til april 2007.

EMUs dagbog - blog

Om

Indlægget

/resources/galathea3.emu/hoer_emu.gif Hør EMU fortælle 

EMU og Peter i regnskoven. Pyha, hvor vi sveder. Copyright Peter Bondo 

Jeg er med Peter på besøg i Amazon-regnskoven. Vi er i Ecuadors største nationalpark. En nationalpark er et område, hvor dyr og planter kan leve i fred. Der er varmt og fugtigt i regnskoven. Vi sveder rigtig meget. Men det gør ikke noget, for her er så mange spændende ting at opleve. Mærkelige dyr, underlige planter og så er her indianere!

Pilegiftfrø. Frøen er dødeligt giftig. Indianerne traækker giften ud af frøen og bruger den på pilespidserne. En meget stor del af indianernes bytte bliver stadig nedlagt med pusterør og giftpile, selv om de nu har våben. Copyright Peter Bondo

Peter finder en Pilegiftfrø. Frøen er dødeligt giftig. Indianerne trækker giften ud af frøen og bruger den på pilespidserne. Selvom mange indianere har et gevær nu, bruger de mest pusterør og giftpile til at skyde med. De skyder og spiser dyrene i regnskoven. De spiser tit aber og skildpadder.

Man ser af og til de små egern-aber i junglen – men de er meget sky. Indianerne jagter dem kraftigt – og de ved, man skal holde sig væk og gemme sig trækronerne – så de er svære at fotografere. Copyright Peter Bondo

Som foreksempel de her små egern-aber. De er meget sky, fordi indianerne jagter dem meget. De ved, de skal gemme sig højt opppe i trækronerne. Jeg tror de kunne mærke, at vi ikke ville gøre dem noget så de turde godt komme tæt på os.

Flodskildpadder er sky og hopper i vandet, så snart vi kommer tæt på. De bliver jagtet heftigt af indianerne, der holder meget af skildpaddesuppe. Se godt efter, der er faktisk fire flodskildpadder på billedet. Copyright Peter Bondo

Flodskildpadder er sky og hopper i vandet, så snart vi kommer tæt på. De bliver tit jagtet af indianerne, der holder meget af skildpaddesuppe. Se godt efter, der er faktisk fire flodskildpadder på billedet. Kan du se dem?

Emu sidder op ad en brædtrod. De høje træer udvikler brede flade overjordiske rødder, der gør at træet står bedre fast. Når man slår på en brædtrod lydder det som en stor tromme.Copyright Peter Bondo

Jeg sidder op ad en brædtrod på et af de høje træer i regnskoven.  Når man slår på en brædtrod, lyder det som en stor tromme. Indianerne bruger trommelyden til at snakke sammen over lange afstande.

Mange stammer er udstyret med sylespidse pigge for at hindre, at dyr gnaver i dem. Man skal passe meget på, hvor man sætter sige hænder og hvis man snubler, skal man ikke gribe ud efter en tilfældig træstamme. Copyright Peter Bondo

Mange træer har sylespidse pigge, så dyr ikke æder af dem. Jeg passer passer meget på, ikke at sætte mine hænder på et forkert træ.

Her sidder Emu ved en anden type støtterødder, der sikrer at de store træer ikke vælter om. De er rørformet og ikke flade som brædtrødderne. Copyright Peter Bondo

Her sidder jeg på nogle støtterødder. De støtter det store træ, så det ikke vælter. De er rørformede og ikke flade som brædtrødderne.

Emu med i kanoen ned ad floden midt i junglen. Copyright Peter Bondo

Nu skal vi ud at sejle. Herligt. 

En amerikansk slangehalsfugl fisker i floden. Den forsvinder i floden ved at sænke sig ned. Copyright Peter Bondo

Se den amerikansk slangehalsfugl. Den fisker i floden. Den ligner faktisk en slange. Den fisker i floden ved at gå helt under vandet.

Børn fra Waorani-stammen bader i aftensolen i floden. Copyright Peter Bondo

Nogle indianer-børn bader i floden. Det ser skønt ud. Jeg vinker til dem.

I lysåbninger og med plantede bananpalmer dukker der af og til små huse op i junglen. De står på pæle og er bare ét rum. Her bor Naporina-indianerne (de der bor ved Napo-floden) eller Quichua indianerne, som de bliver kaldt her. Det er tilflyttende indianer, der alle taler Quichua-sproget. copyright peter bondo

Her bor indianerne  De bor i huse, som står på pæle. De har kun ét rum.

Mor og datter fra Waorami-stammen. Copyright Peter Bondo

Her en en mor med sin datter. Det er ikke mange år siden, de gik rundt nøgne i regnskoven. Nu har de T-shirt og cowboybukser på.

To piger fra Waorami-stammen. For mindre end et par siden levede indianerne isoleret i junglen og kendte ikke til tøj. Copyright Peter Bondo

To piger fra Waorami-stammen. For få år siden levede indianerne alene ude i junglen og kendte ikke til vores verden.

En pige fra Waorami stammen sidder med en helt lille unge af et vildsvin. Indianerne nedlagde moderen, som havde en lille unge, som de nu opforstrer. Copyright Peter Bondo

Pigen her passer en helt lille unge af et vildsvin. Indianerne fangede og spiste moderen, så nu opforstrer hun den. Det lyder hårdt, men de skal jo også have kød

Waorani-indianerne i junglen i Ecuador har nedlagt en stor tapirhun. I sådan et dyr er der lige så meget kød som i en kalv. Hunnen havde en unge, som de nu fodrer – det betyder, at den er næsten tam. Den lever i junglen, men kommer en gang om dagen og spiser lidt bananer og drikker noget mælk, som de giver den. Copyright Peter Bondo

Det samme skete for denne tapir-unge. De har også spist dens mor. I sådan et dyr er der lige så meget kød som i en kalv. Nu fodrer de ungen, så den er næsten tam. Den lever frit i junglen, men kommer en gang om dagen og spiser lidt bananer og drikker noget mælk, som de giver den.

Oliepiplines pløjer sig nu gennem junglen langs veje, som olieselskaberne har anlagt. Når der er et vivar af pipelines skyldes det, at der er mange forskellige firmaer, der borer efter olie i junglen. Copyright Peter Bondo

I regnskoven er der olie nede i jorden. Olie bruges til opvarmning af huse og som benzin. Derfor giver olie magt. Det er olie-folkene, som bestemmer her, selv det er en nationalpark. Vi bliver kontrolleret af olie-folk, da vi vil ind i parken. Vejen, vi kører på er, lavet af oliefolkene. Langs vejen er olie-rørerne. I rørene løber olien helt ud til Kysten.

Midt i junglen ligger nu forskellige olieraffinaderiet. Det stastlige ecuadorianske selskab brænder al gassen af, så sorte røgfaner rejser sig mod himlen. Copyright Peter Bondo

Olieselskaberne er politimyndighed i junglen. Staten Ecuador har ikke noget at skulle have sagt. Junglen er blevet en stat i staten og utallige gange bliver vi stoppet af det paramilitære oliepoliti, der tjekker, hvem vi er. Copyright Peter Bondo