Dybhavsfiskeri ved Sydafrika

Indlægget

Jeg har været på natfiskeri med Bertel Haarder. Altså ham vores undervisningsminister. Han er faktisk ret sej. Han var slet ikke bange for at fange dybhavsfisk midt om natten. Ole smed et trawl (et fiskenet) ud i vandet og lod det falde dybt ned i det mørke hav.

Vi fangede en lysprikfisk. Dybhavsfisk har drabelige tænder og en stor mund, fordi de skal være sikre på at fange deres bytte. Det er nemlig sjældent de møder ét dernede i dybet. Den har store øjne, så de kan se den smule lys, der er. For os fugle ville det se bælg mørkt ud, men fisken kan se lidt. Den har lys-prikker på undersiden, så den ikke ser sort ud mod den lysere havoverflade, hvis en anden rovfisk ser på den nedefra. Lys prikfisken lever 1 kilometer nede i dybhavet, men om natten svømmer den op til overfladen, hvor den spiser. Her er nemlig meget mere mad. Om dagen svømmer den tilbage til dybhavet og her skider den så …På den måde flyttes, der mange næringsstoffer fra overfladen til havbunden. Og der er rigtig mange af disse lysprikfisk.

Forskerne er ved at undersøge hvor meget stof fiskene egentlig flytter. Derfor måler de kulstof indholdet på forskellige havdybder på hele turen.  Det fik Bertel og jeg også lov at være med til. Det bliver undersøgt i en container på skibets dæk, som er indrettet til et laboratorium.

Her er mange underlige og dyre maskiner. Denne her har kostet 1 million!

Du skal lige se hvad vi ellers fik med op fra dybhavet; en tudsefisk. Den har et lysorgan, som den har hængende ned foran munden, som lokkemad for andre fisk. Hvis der kommer en nysgerrig fisk forbi, siger den bare haps og så har den fået aftensmad. Det er altså lidt uhyggeligt derned i dybhavet, men også rigtig spændende.

Nu er vi meget tæt på Cap Town, Afrikas sydligste spids. Så siger Peter farvel for denne gang og jeg skal møde min nye hjælper; Erik.

Pøj pøj Peter. Vi ses på Galapagos!