Menu
Redaktørgruppen
 
• Indhold

Havslanger er her!

Resumé

Af EMU Fuglen
22/04 2007

Indlæg i denne blog er skrevet af udsendte medarbejdere og redaktører på EMUs Galathea3 websted. Der er indlæg fra de mange spændende udflugter på hele Galathea 3 ekspeditionen fra august 2006 til april 2007.

EMUs dagbog - blog

Om

Indlægget

/resources/galathea3.emu/hoer_emu.gif Hør EMU fortælle 

havslange

Endelig så vi den første havslange. Det var mig, som fik øje på den først ude i vandet. Arne og Anders, som er havslange forskere, skyndte sig ud i gummibåden for at fange den.

Arne med havslangeArne med havslange

Havslanger er meget giftige. Deres gift er 14 gange stærkere end kobraslangers. Man dør af det, hvis man ikke bliver behandlet rigtig hurtigt. Og mange dør alligevel. Giften gør to ting. For det første lammer giften musklerne, også i lungerne, og så kan man tilsidst ikke trække vejret. For det andet begynder man faktisk at gå i opløsning indeni. Byttet begynder faktisk at blive fordøjet allerede inden det er blevet spist.

Slangen bruger giften til at fange og fordøje sit bytte med. Den kan ikke følge duftsporerne så godt i vandet, så den skal være sikker på dens bytte bliver lammet med det samme.

havslange

Havslangens hoved og mund er ret lille. Den har faktisk svært ved at bide et menneske, da der ikke er mange steder den kan gabe over. Det er også sjældent badende mennnesker bliver bidt. Det er mest fiskere, som får havslanger i deres net og bliver bidt i hånden. Selvom deres hoveder er små, kan de blive op til 3 m lange.

Arne med havslangehavslangeskilt

Man skal være meget forsigtig ikke at blive bidt. Det er kun Arne og Anders som må røre ved dem. De malker havslangerne for gift, ved at få dem til at bide igennem  et gummilåg. De skal bruge giften til at lave modgift, serum, så der er medicin, hvis nogen bliver bidt.

De er godt nok ikke særlig rare de havslanger. Bare jeg kan sove roligt i nat …

Erik fanger kongemakrel

Mens jeg så på havslanger fangede Erik lige en kæmpe kongemakrel. Den vejede  11 kg og målte 120 cm. Kongemakreller kan faktisk bliver 2 m, så det var en lille en!  Men det er den største fisk Erik nogensinde har fanget. Flot klaret, Erik.

Godnat fra EMU