Beskrivelse af ekkoloddet

Med almindeligt ekkolod ses kun en lille del af havbunden. Da ekkoloddet har en åbningsvinkel på 15 eller større grader spredes lydpulsen meget. F.eks. med 26 cm pr. meter ved en åbningsvinkel på 15 grader.

Dette betyder, at hvis dybden f.eks er 100 meter, dækker lydpulsen et cirkelområde på havbunden med en diameter på 26 meter

Det medfører, at en relativt stor del af havbunden belyses af den enkelte lydpuls, men at detaljeringsgraden ikke er særligt høj.

Multibeam ekkoloddet udsender én lydpuls, der har en åbningsvinkel på 150+ grader tværs på sejlretningen og 1 grad langs med sejlretningen.

Åbningsvinklen på 150+ grader medfører, at ekkoloddet dækker et område 7460+ meter tværs på sejlretningen, hvis dybden er 1000 meter. 

Multibeam ekkoloddet modtager lydpulser, der har en åbningsvinkel på 1 grad tværs på sejlretningen og 15 grader langs med sejlretningen.

Åbningvinklerne for ekkoloddets sender henholdsvis modtager. Flere stråler (i alt op til 880) - mange retursignaler fra relativt små områder.

Denne form for udsendelse/modtagelse giver en opløsning på hvert enkelt fodaftryk på havbunden på 1 x 1grader. For hver udsendt lydpuls registrerer ekkoloddet op til 880 retursignaler (eller stråler).

Multibeam ekkoloddet dækker altså både et meget bredere område end et almindeligt ekkolod, og detaljeringsgraden er højere, da hver enkelt stråle dækker et relativt mindre område end et normalt ekkoloddet.

Nu kunne det argumenteres at med 150 graders tværskibs dækning behøver man kun 150 stråler for at dække på tværs. Dette er også korrekt, men ved kun at anvende 150 stråler får man en meget tæt fordeling af dybder vertikalt under skibet og ”meget langt” mellem de enkelte dybdemålinger des længere væk man kommer fra dybden der måles vertikalt under skibet.

Derfor anvender man op til 880 stråler for at give en ens dækning tværs på sejlretningen samtidig med at man har overlap mellem de enkelte stråler. Flere stråler (op til 880) - mange retursignaler fra relativt små områder.