Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

De fire undervisningsrepræsentanter

EMUs fire undervisningsrepræsentanter giver førstehåndsrapporteringer fra skibet i form af artikler, billeder, lyd og video sendt hjem over satellit. Så vidt muligt vil sitet blive opdateret dagligt, så elever og lærere hjemme i Danmark har adgang til helt aktuelle informationer. Dermed kan de følge nøje med i forskernes arbejde og få fornemmelsen af selv at være med på ekspeditionen.

 

De fire udsendte

Anette Gjervig Pedersen

Portræt af Anette Gjervig Pedersen …

Anette Gjervig Pedersen er lærer på Hunderupskolen i Odense, hvor hun underviser i fysik/kemi, biologi, matematik og engelsk. Hun har desuden været instruktør på kurser i naturvidenskabelig undervisning.
Anette er med på Vædderen ved afrejsen fra Amaliehaven til Nuuk i Grønland og igen på hjemrejsen fra Galapagosøerne til København.

Peter Bondo

Portræt af Peter Bondo

Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser og uddannet biolog, journalist og erhvervsdykker. Han er forfatter til en lang række videnskabelige og populærfaglige artikler og har desuden leveret filmoptagelser til et par af DR2s Viden Om-udsendelser.
Peter dækker landprojekter på Galapagos, Ecuador og de vestindiske øer og er fremme på Galapagos d. 11/2

Erik Frausing

Portræt af Erik Frausing

Erik Frausing er lærer i biologi og idræt på Frederiksberg Gymnasium. Han har desuden arbejdet som fotograf og erhvervsdykker bl.a. ved de feltbiologiske undersøgelser omkring storebæltsbroen og øresundsforbindelsen.
Erik er med på Vædderen fra Cape Town til Honiara på Salomonøerne, hvor skibet lægger til kort før nytår.

Jørn Madsen

Portræt af Jørn Madsen

Jørn Madsen er uddannet cand. scient. i biologi. Han har i de senere år arbejdet freelance som forfatter af artikler om biologi og historie til diversetidsskrifter og som filmfotograf og feltassistent.
Jørn er desuden tidligere vært på radioprogrammerne Principia og Leksikon. Han deltager i Galathea 3 fra Honiara til Galapagosøerne.

Her deltager Anette, Peter, Erik og Jørn i Galathea3-ekspeditionen:

Illustration af de udsendtes medvirken …