Forskningsprojekter på Galathea 3

Miljø- og klimaændringer, Sydgrønland

.

Miljø- og klimaændringer I Grønlandske fjorde og shelfområder

Projektleder: Seniorforsker, PhD. Naja Mikkelsen, Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS)

Inden for de seneste årti er den gennemsnitlige temperatur i Arktis steget mere end dobbelt så meget som temperaturen i resten af verden, og der er observeret en udbredt smeltning af havis. Klimamodeller forudsiger en markant temperatur­stig­ning i det arktiske område i løbet af dette århundrede, hvor vintrene vil blive kortere og varmere, hvor nedbøren vil stige samtidig med at sne- og isdækket vil blive reduceret. Denne situation er affødt af såvel kendte som endnu ikke erkendte processer og faktorer. De klimamæssige fremtidsscenarier er dog ikke unikke, idet Jordens udviklingshistorie viser både cykliske og kaotiske variationer i miljø- og klimaforhold, som i dag afspejles i såvel nutidige/nærnutidige som i fossile marine aflejringer. Projektet vil fokusere på maringeologiske undersøgelser af tre udvalgte områder langs Grønlands vestkyst.

Læs mere om Miljø- og klimaændringer, Sydgrønland…

Kvartærgeologi ud for Sisimiut

.

Kvartærgeologi i den Vestgrønlandske kontinentalsokkel ved Sisimiut

Projektleder: Lektor, mag.scient. Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Foreløbige undersøgelser af shelfen ved Sisimiut i det centrale Vestgrønland viser, at den er opbygget af mængder af skråtstillede enkeltlag, som er skyllet ud fra fastlandet. Det ser ud til, at dette ½ km tykke lagkompleks har udvidet shelfen mod vest med mindst 35 km. Noget tyder på, at skrålagene er dannet i den periode, hvor istider afløstes af mellemistider. Derfor forventes det, at den indre struktur i lagkomplekset rummer nøglen til belysning af istidernes og mellemistidernes vekslen i Vestgrønland.

Læs mere om Kvartærgeologi ud for Sisimiut…

Karbonatbanker/rev på dybt vand (koldt vand)

.

Koldtvands-karbonatbanker på kontinentalskrænten i den store Australske Bugt

Projektleder: Lektor, PhD Mads Huuse, Department of Geology and Petroleum Geology, University of Aberdeen

Indenfor det sidste tiår er der opdaget adskillige eksempler på karbonatbanker/rev på dybt vand på høje breddegrader, hvor vandtemperaturen typisk ligger under 10°. Disse rev indeholder vigtig information om de revbyggende organismer og deres økosystemer, samt om de havbundsstrømme og klimaforhold, der har hersket under revdannelsen. Kalkaflejringer ud for Sydaustralien fortæller en masse om havstrømmene og de vekslende klimaforhold i området gennem de sidste to millioner år, hvor istider og mellemistider vekslede hyppigt.

Læs mere om Karbonatbanker/rev på dybt vand (koldt vand)…

Geologisk rekognoscering

.

Geologisk rekognoscering af kystområder på det nordlige Malaita, Salomonøerne, med henblik på at undersøge alnöit forekomster med højtryks-ultrahøjtryksxenoliter fra den dybe kappe

Projektleder: Lektor, lic.scient. Poul Martin Holm, Geologisk Institut, Københavns Universitet

På øen Malaita i Salomonøgruppen forekommer bjergarter som indeholder enestående mineraler (marjorite og silikatperovskit) der er blevet bragt op fra usædvanligt store dybder i Jordens indre. Disse mineraler kan give vigtige direkte informationer om det kemiske miljø der hersker på disse dybder og kan således bidrage til at løse gåden om kappens dannelse og udvikling, samt de dynamiske processer der hersker i Jordens indre.

Læs mere om Geologisk rekognoscering…

Tidligt liv i Antarktis

.

De tidligste flercellede organismer fra Antarktis

Projektleder: Professor, PhD David A. T. Harper, Geologisk Museum, Københavns Universitet

For omkring 540 millioner år siden bredte livet sig pludseligt med stor hast overalt i urhavet. De encellede organismers nicher blev suppleret af - og i høj grad overtaget af - flercellede dyr med komplekse opbygninger og organer. Hændelsen kaldes Den Kambriske Eksplosion. Denne udvikling er rigt dokumenteret fra den nordlige halvkugle, men kun meget sparsomt fra den sydlige.

Læs mere om Tidligt liv i Antarktis…

Marine geovidenskabelige undersøgelser af det tidligere Dansk Vestindien

.

Pladetektonik og jordskælv, orkaner samt ændringer i havcirkulationen
Projektleder: Antoon Kuijpers, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Dansk Vestindien (DVI) i det nordøstlige Caribien er gennem historien kendt som et område kendetegnet af hyppige orkaner samt gentagne tsunamier, der har forårsaget store ødelæggelser og tab af menneskeliv. Kraftige jordskælv, der dannes pga. kollision mellem den caribiske og den nordamerikanske plade, har i tidens løb forårsaget adskillige katastrofale tsunamier så som i november 1867, da skibe, der lå for anker ud for Charlotte Amalie (St. Thomas) blev ødelagt og adskillige personer blev dræbt. Kraftige tropiske orkaner (hurricanes) har deres ophav i den tropiske del af Atlanterhavet, hvor overfladevandets temperaturen overstiger 27o C. De dannes typisk i perioden juli til oktober, og deres hyppighed afhænger foruden af havtemperaturen også af atmosfærens storskala cirkulation.

Læs mere om Marine geovidenskabelige undersøgelser af det tidligere Dansk Vestindien…