Det geologiske kredsløb

Alle ovenstående bjergarter befinder sig i et kredsløb. Det geologiske kredsløb kan vare få millioner år, eller det kan vare 100vis af millioner af år. Karakteristisk er dog, at nutiden blot må opfattes som et tilfældigt tidspunkt i en lang række af geologiske begivenheder. Drivkræfterne i kredsløbet er energien fra Solen, som er baggrund for forvitring og erosion, og varmen i Jordens indre, der smelter mineralerne.

Der er masser af geologi på en almindelig dansk strand.

Sedimenter

.

Næste gang du er på stranden, så kik lige på de små ting. Sandskorn, de små og de store sten. Alle er de resultatet af erosion, altså forvitring og transport. Vind, vand og is har transporteret dem til stranden.

Ofte kan man se på stenene om det er is eller vand, der har transporteret dem.

• Kantede sten er sædvanligvis transporteret af is, og de findes hyppigst på markerne.
• Afrundede sten er transporteret af rindende vand
• Ellipseformede sten er tegn på, at stenene har været udsat for lang tids transport langs en kyst.

Sedimentær bjergart

Denne røde sandsten fra Igaliko i Sydgrønland - et område, hvor nordboerne var bosat ca. 1000-1450, udviser karakteristiske forhold for sedimentære bjergarter.

Som man kan se på den nederste del, er den opbygget i lag af fine sammenkittede sandskorn. Overfladen ligner den lavvandede strand, som man går og sopper i om sommeren. Når noget ligner nutidige foreteelser er det som regel tegn på, at de geologiske processer er foregået i et tilsvarende miljø. Det hedder det aktualistiske princip.

Der er altså tale om, at vi her har en "forstenet sandstrand", som efter mange års ophold nede i jordskorpen er blevet blotlagt p.g.a. de grønlandske glescheres erosion at de ovenfor liggende lag. 

Metamorf bjergart

.

Metamorf bjergart

Marmor dannes, når den sedimentære bjergart kalksten udsættes for ekstra tryk og varme. Kalkstenen metamorforseres idet der sker en omkrystallisation, der gør bjergarten mere kompakt og vejrbestandig. Marmor er derfor et yndet byggemateriale i både fortid og nutid. Tænk fx på Marmorkirken i København. Ofte er "magtens bygninger" smykket med marmorfacader, et flot eksempel herpå er Danmarks Nationalbank. Og antikke skulpturer er ofte af marmor, da bjergarten dels er smuk at se på, dels er rimelig nem at slibe og polere til en helt glat overflade. Se billeder af skulturer.

Med tiden er marmor blevet et materiale, som alle mennesker har råd til, fx i marmorborde, marmorgulve, marmor … Prøv fx en Google-søgning efter billeder af marmor

Granit, en dybbjergart

.

Granit, en magmatisk bjergart dannet i dybet.

Granitten, som her ses i en dobbelt forstørrelse, består overvejende af 3 mineraler:

• lyse krystaller - kvarts
• rødbrune krystaller - plagioklas
• mørkegrå krystaller - biotit

Krystallerne er dannet under en magmas langsomme afkøling dybt nede i jorden (heraf navnet dybbjergart). Jo langsommere en afkøling foregår, jo større krystaller. De største krystaller på billedet her er ca. 2 cm.

Denne sten er en såkaldt ledeblok. Den er fundet i Danmark, men den må være transporteret hertil af isen under den sidste istid. For lige netop denne granittype findes kun et sted i verden, nemlig ved Kristinehamn, som ligger i Mellemsverige lidt øst for den store sø Vänern. Ved studiet af de mange forskellige ledeblokkes forekomster i danske morænelandskaber kan man afgøre, hvorfra istidens gletschere kom.

Af kendte ledeblokke må nævnes rhombeporfyren, som kun findes som fjeld et sted i verden, nemlig i Oslo-området.

.

Rhombeporfyr

Den karakteristiske ledblok består af lysebrune strøkorn af bl.a. mineralet plagioklas samt en mørkebrun grundmasse, hvor kalifeldspat er hovedbestanddelen.

Basaltisk lavablok

Denne lavablok er fundet på Island i et aktivt vulkanområde ved Myvatn. Det er tæt på grænsen mellem de to store kontinentplader, der rummer henholdsvis Nordamerika og Europa plus Asien. Lavablokken er også dannet ud fra en magma, men magmaen er først størknet ved vulkanudbruddet, så det er sket meget hurtigt. Derfor er der heller ingen synlige krystaller i blokken.

Blokken er ca. 15 cm på den længste led, den er mørkebrun til sort og fuld af huller. Disse huller er rester af gasblærer, der har indeholdt CO2 og H2O på gasform (damp). Basalter, som indeholder mindre af grundstoffet Silicium end granitter, har et højt smeltepunkt, ca. 1100 grader mod granitternes ca. 750 grader. Basalter kan være tyndtflydende og de udgør på Island og især Færøerne størstedelen af fjeldene, der nogle steder ser ud som om de er opbygget af pandekage-stabler. Se billederne herunder.Se nærmere om Færøerne her. Galathea 3 lægger første gang til i Torshavn.

.  

.

Botn eller cirkusdal, de vandret liggende basaltlag ligner naturlige højdekurver. Lavastrømmene har opbygget fjeldet, istidens gletschere har udgravet den runde dal.