Skibets rute - hvordan finder de vej?

Navigation i vikingetiden

Danske og norske vikinger opdagede og koloniserede Færøerne, Island og Grønland for godt 1000 år siden. Nu følger Vædderen på første del af togtet i vikingernes "fodspor".

For at kunne navigere sikkert skal man kende retning og tilbagelagt afstand for at kunne fastslå sin position, og et pålideligt søkort er også en god ting. Det er ikke noget problem i dag. Men for bare et par hundrede år siden var navigationen meget usikker.

Rimelig sikker navigation er at holde landkending hele vejen og gøre sig iagttagelser undervejs, som kan nedskrives eller tegnes på kort. Men det kan ikke lade sig gøre når man forlade de kystnære farvande.

På åbent hav måtte man for godt 1000 år siden benytte sig af astronomisk navigation, d.v.s. iagttagelser af Sol, Måne og stjerner.

Hvilke overvejelser har den danske viking, som skulle krydse Nordsøen og Atlanterhavet, for første gang gjort sig? Hvilke hjælpemidler stod til hans rådighed?

Lad eleverne lave en brainstorm for at finde ud af, hvordan vikingen har kunnet navigere før opfindelser som sekstant, og kompas og stort set uden anvendeligt kortmateriale.

Solkompasset - foto og beskrivelse. Bemærk at der er tvivl om solkompassets funktion og anvendelighed.

Lad eleverne prøve det selv ud fra beskrivelsen.

 

 

.

Magnetkompasset, de første kort

Først omkring 1300 blev brugen af kompas almindeligt i Nordeuropa. Dermed kunne man rimeligt sikkert fastlægge sin retning; men man havde stadig problemer med sikkert at bestemme sin position.

Læs om kompassets opbygning og historie (på engelsk)

Wikipedia om kompasset.

De første søkort var såkaldte portolankort, som udvikledes i Middelalderen. Se eksempler.

Materiale til elementær kortlære fra dansk orienteringsforbund. Her findes også gennemgang af kompasset.

Bestemmelse af breddegraden

Fra ca. 1500 blev det muligt at bestemme breddegraden ved at måle solhøjden og slå op i tabeller. Der har været opfundet forskellige instrumenter hertil.

Jakobsstaven - prøv evt. selv at konstruere og anvende jakobsstaven.

Astrolabium

Kvadrant

Yderligere materiale om navigationsinstrumenter kan hentes her. GeoMat.dk.

Sekstanten er kendt fra slutningen af 1700-tallet.

Sekstantens opbygning og funktion.

Se hvorledes man på Vædderen bruger sekstanten i dag.

Bestemmelse af længdegraden

Også fra slutningen af 1700-tallet kommer den sikre bestemmelse af længdegraden. Dertil kræves udviklingen af præcise kronometre.

Undervisningsforløb til gymnasieniveau vedrørende længdegradsbestemmelse. Oplagt for samarbejde mellem naturgeografi og matematik.

Baggrundsmateriale på engelsk om arbejdet med at bestemme længdegraden.

E-learningmodul på engelsk  (Shockwave) om bestemmelsen af længdegraden.

Latitude - website der forklarer problemerne ved at navigere før de moderne instrumenter kom frem. Der er bl.a. et lille e-learning modul under ikonen til venstre.

Radionavigation

I det 20. århundrede brugte skibe og fly forskellige jord-baserede radionavigationssystemer, men teknologien har ulemper i form af manglende præcision, hvis det skal dække store områder. Nu har satellitnavigation helt overtaget.

Wikipedia om radionavigation.

Radar anvendes stadig til at afsøge skibes nærområde for andre objekter (isbjerge, skibe.).

Wikipedia om radar.

Læs mere om Radionavigation…

Satellitnavigation

Navigation ved hjælp af satellitter er snart hvermands eje; GPS'er  findes nu i mange biler, og der afvikles orienteringsløb med GPS. Skibe har naturligvis også dette udstyr.

How stuff works har også en gennemgang af GPS med en video. How stuff works: GPS.

GPS i undervisningen - gennemgang af GPS og ideer til brug i undervisningen (se under aktiviteter): SkoleGPS.dk.