Sydamerikas vestkyst

Indledning

Sydamerika er med 17,8 millioner km² Jordens fjerdestørste kontinent. Det har en meget lang nord-sydudbredelse og spænder da også over hele fire klimabælter fra en meget stort tropisk del i nord over en noget mindre subtropisk del, en smal tempereret del i Argentina og Chile og så har kontinentet lige akkurat på sydspidsen ved Kap Horn en bid af det polare klimabælte.

Den 7000 km lange og op til 7000 m høje Andes-bjergkæde, som går i hele kontinentets udstrækning, sætter sit tydelige præg på klimaet, både ved at der er forholdsvis koldt på bjergene og de mellemliggende plateauer, men også ved at have betragtelig indflydelse på kontinentes nedbørsforhold.

Humboldt-strømmen, der går fra syd mod nord langs kontinentets vestkyst, har stor betydning for klimaet og erhvervsmulighederne.

Opgaver klima

1. Undersøg en række klimastationer i Sydamerika og sammenlign klimadata. Udvælg et antal klimastationer med stor geografisk spredning og bemærk hvilken højde klimastationerne ligger i. Hent hydrotermfigurer her.

2. Gå i dybden med om klimastationernes højde over havet har indflydelse på temperatur og nedbør. Sammenlign klimastationer på omtrent samme breddegrad henholdsvis øst og vest for Andes-bjergene. Forklar eventuelle forskelle. 

3. På dette klikbare kort kan man hente oversigter over nedbør og temperatur overalt i Sydamerika. Udvælg en række lande spredt over kontinentet (inkluder de byer, hvor Vædderen går i havn).
4. Sammenlign og forklar forskellene.
 
På denne animation af temperaturen i årets løb og denne med nedbøren  kan megen viden hentes.
5. Beskriv / Analyser det nordlige og østlige Sydamerikas årstider ud fra animationerne.

6. Beskriv / Analyser det sydlige Sydamerikas årstider ud fra animationerne

7. Forklar årstidernes skiften. Inddrag også denne globale animation af nedbør og denne med temperatur.
8. Brug animationerne til en bestemmelse af Sydamerikas mest nedbørsfattige og mest nedbørsrige områder. Dokumenter med sammenstilling af hydrotermfigurer fra områderne.

Opgaver vejr

1. Analyser vejrudviklingen i det seneste døgn i Sydamerika. Hent satellitfotos her. Bemærk at der kan laves en lille animation for det seneste døgn. Bemærk endvidere at billederne er fra den infrarøde kanal (billederne viser altså temperatur). Skysystemer er tydelige.

2. Mørk farve i satellitfotoet betyder høj temperatur. På hvilket tidspunkt er der varmest og hvor i Sydamerika er det varmest? Hvorfor er det ikke varmest kl. 12.00?

3. Beskriv forskelle mellem skyerne i det sydlige del af kontinentet (vestenvindsbæltet) sammenlignet med den nordlige del (Amazonas). Hvorfor er der denne forskel?

4. Prøv at lave en vejrudsigt for Valparaiso (Vædderens havn d. 10.-14. februar) og Antofagasta (Vædderens havn d. 13.-15. februar) - se hvordan hos Satellite Eye-projektet "Hvordan bliver vejret?" 
 

EMUen har allerede flere temasider om regnskove

.

Naturgeografi i gymnasiet: Regnskove

Til gymnasiet er der denne meget omfattende temaside til naturgeografi. Siden har et billedmateriale med hovedvægt på Borneo, men der er fokus på bl.a. Sydamerika og Amazonas i forbindelse med fx anvendelse af satellitfotos. Bemærk opgaveafsnittet nederst på siden.

Geografi i Grundskolen: Regnskov

Til grundskolen er der denne fine temaside om regnskoven. Der er forslag til undervisningsforløb og elevaktiviteter.

Galathea 3: Regnskov - tema på Klima- og miljø-siden.

Undervejs besøger ekspeditionsskibet Vædderen flere lande, der ligger i regnskovsbæltet: Ghana, Salomon Øerne, Panama og Sankt Thomas USA.
Mest direkte har regnskovene og deres rydning berøring med Galathea 3 projektet: Kulstofkredsløbet.
Flere af projekterne beskæftiger sig også i en eller anden grad med artsrigdom - biodiversitet.
I den sammenhæng er regnskoven meget interessant, idet regnskovene huser en forholdsvis stor del af klodens dyr- og plantearter.

Læs mere om EMUen har allerede flere temasider om regnskove…

Jordskælv og vulkaner er dagligdag i Sydamerika

USAs geologiske undersøgelser, USGS, har en fin systematisk indgang til en undersøgelse af vulkanisme og pladetektonik i Sydamerika. Der kan hentes masser af illustrationer.

Oversigt over vulkanisme og vulkaner - bemærk undersider for Chile, Colombia og Ecuador

Oversigt over vulkanisme m.m. ved "Ring of Fire" - Sydamerikas vestkyst indgår i Ring of Fire.

Grundlæggende om pladetektonik

.

EMU: Naturgeografi om pladetektonik m.m.

Meget omfattende linksamling. Bl.a. henvisninger til de fleste større pladetektoniske begivenheder i de seneste 100 år.

Viden om Den dynamiske Jord

GEUS har sammen med Danmarks Rumcenter udarbejdet opdateret materiale (html- og pdf-format) om pladetektonik og jordobservation.

Læs mere om Grundlæggende om pladetektonik…

Pladetektonik med Google Earth

Satellite Eye giver med sit havdybdekort fine muligheder for at studere pladetektonik i Google Earth.

Undersøg Sydamerikas kyster samt Stillehavet vest for kontinentet for nedenstående karakteristiske terrænformer på havbunden. (Billeder er screenshots fra Google Earth med havdybder.

Billedet viser en oceanbundsplade i vest, der subducerer (skydes under) en kontinentplade mod øst. Der opstår en dybgrav (mørkeblå) lige ved pladesammenstødet.

Billedet viser med "sildebensmønster" en konstruktiv pladerand. Langs grænsen mellem to oceanbundsplader (løber ca. nord-syd) dannes der ny havbund, der typisk danner en mindre bjergryg på havbunden. Grænsen forskydes et par steder langs forkastninger (vandrette streger).

Billedet viser sammenstød mellem to oceanbundsplader, den østlige skydes under den vestlige. Der opstår vulkanske øbuer på den vestlige pladse sa3606nøernee parallelt med en dybgrav. På havbunden på den østlige plade rejser der sig flere vulkaner fra havbunden, flere af  dem er nu omgovet af koralrev, der er beboede,

Læs mere om Pladetektonik med Google Earth…

Kobber

Kobber har til for ganske nylig været et helt uundværligt metal p.g.a. dets fremragende ledningsevne. Tænk bare på alle de kobberledninger, der er i en normal husstand. I det store perspektiv er kobber dog ved at blive fortrængt af lyslederkabler.

Udvindingen af kobber er derfor nok i tilbagegang, noget der kan mærkes i fx Chile, hvor verdens største kobbermine findes.

Det er pladetektonikkens skyld, altså sammenstødet mellem den sydamerikanske kontinentplade og Nasza-oceanpladen, at der er blevet muliggjort de høje koncentrationer af kobber i Andesbjergene.

Se et rigtigt flot satellitfoto fra NASA af Escondida-mineområdet. 

For en nærmere indføring i udvinding, raffinering og anvendelse af kobber, se madehow.com.

Læs mere om Kobber…

Materialer i øvrigt