Kviksølv i atmosfæren
Det flydende metal kviksølv kan være meget farligt for levende organismer, selv i små mængder.
Efterhånden kan der, som følge af menneskets udledning af kviksølv, spores større eller mindre koncentrationer af metallet over alt på kloden.
Kviksølv i atmosfæren
Om
Kviksølvmålinger på Galathea 3

Udstyr i forbindelse med kviksølvmålinger - foto taget af Erik Frausing ombord på Vædderen.
Se videoen om kviksølvmålinger og -spredning hvor Erik Frausing interviewer Britt Tang Sørensen ombord på Vædderen.
Britt Tang Sørensen (Miljøkemiker, uddannet fra KIKU (Kemisk Institut under Københavns Universitet )) er "fungerende" projektleder på hele Galathea 3-ekspeditionen. Britt er nu ansat på DMU som forskningsassistent.
Henrik Skov (Seniorforsker, DMU) er den øverste projektleder, men er ikke med på togtet. Det er Danmarks Miljøundersøgelser, der er projektkoordinator på projektet.
Læs her om projektlederen og projektet (Politikens hjemmeside "Galathea 3" i menuen til venstre).
To artikler på DMU's (Danmarks MiljøUndersøgelser) hjemmeside beskriver formålet med kviksølv-forskningsprojektet: "Et globalt perspektiv på forureningen med kviksølv" og "Den globale fordeling af kviksølv i troposfæren ".
Du kan læse projektbeskrivelsen her på Galathea 3-Fondens hjemmeside (engelsk tekst).
Kviksølv i atmosfæren - baggrund og undertemaer
Gennem hele Galathea 3-togtet vil forskerne foretage målinger af kviksølvindholdet i den del af atmosfæren, der kaldes troposfæren.
Vi har foreløbig delt temaet op i følgende underemner, som vi vil søge at få belyst - blandt andet med hjælp fra forskerne ombord på Galathea 3:
- Hvordan er atmosfæren sammensat - hvor ligger troposfæren?
- Hvordan spredes kviksølv i miljøet?
- Hvilken effekt kan kviksølv have i miljøet?
- Hvordan måler man det på Galathea 3?
- Hvad nyt finder forskerne ud af på Galathea 3?
Atmosfære - troposfære
På online-leksikonnet Wikipedia kan du finde en god beskrivelse af atmosfærens opbygning med tilhørende illustration (illustrationstekst på engelsk).
Spredning af kviksølv
Her på EPA's hjemmeside finder du en meget omfattende beskrivelse af kviksølv og metallets spredning og virkning i miljøet. "EPA" står for Enviromental Procetion Agency i USA. Teksten er på engelsk.
Der er gode illustrationer, der fx viser hvor i verden koncentrationerne er størst og hvor stor en del af kviksølvforureningen, der tilskrives menneskelig aktivitet.
I Miljøstyrelse-rapporten: "Massestrømsanalyse for kviksølv 2001" kortlægges brugen af kviksølv i Danmark i 2001 og udslippet af kviksølv til omgivelserne. Du kan blandt andet læse: "Det tilsigtede forbrug af kviksølv i Danmark var ca. 1.600 kg. Det er en reduktion på ca. 70% i forhold til den foregående analyse fra 1992/93."
Miljø- og helbredseffekter af kviksølv
En søgning på "kviksølv" på Miljøministeriets hjemmeside giver en oversigt over en lang række artikler om kviksølv og stoffets spredning og miljøeffekt.
I en artikel: "Miljøepidemiologisk forskning fører til sænkning af grænseværdien for kviksølv" fra tidskriftet "Ugeskrift for Læger" kan du læse en udførlig beskrivelse af nogle af kviksølvs giftvirkninger på mennesket. Artiklen giver en ide om indholdet i en videnskabelig undersøgelse.
En af konklusionerne på baggrund af undersøgelsen er: "Indtagelse af forurenet marin kost medfører måske de største problemer i Grønland og i andre arktiske egne (20) og kan dermed udgøre en trussel mod en hel kultur."