Miljøfremmede stoffer i havene
Menneskets fantastiske teknologiske opfindsomhed har betydet udviklingen af en lang række stoffer, som naturen aldrig har set før - miljøfremmede stoffer.
Andre stoffer og metaller vi benytter i vores produkter, har vi hentet i naturen, koncentreret og flyttet eller tabt, så de nu mange steder kan findes i betænkeligt store koncentrationer.
Forskerne på Galathea 3 er igang med at undersøge problematikken.
Her på siden finder du også henvisning til baggrundsmateriale om forurening med miljøfremmede stoffer og metaller.
Miljøfremmede stoffer i havene
Galathea 3 ekspeditionens undersøgelser
Imposex hos konksnegle m.m. - seneste projektrapport fra Vædderen (worddokument 2 s.)

De to forskere Jan og Jacob, fra forskningsinstitutionerne KVL og DMU, beskriver her nogle af de undersøgelser, de arbejder med omkring miljøfremmede stoffer i havene.
Det er et gennemgående forskningsprojekt på hele Galathea 3-togtet at måle indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer langs internationale sejlruter. Målingerne sammenlignes med målinger foretaget i mere uberørte havområder -
for at få en fornemmelse af den direkte påvirkning fra skibstrafikken. Der tages prøver fra havbund og bundlevende dyr som snegle og muslinger. Organismerne opbevares for senere studium af stoffernes direkte påvirkning af organismerne fysiologi m.v.


Muslingesuppe
Forskerne er i fuld gang med at lede efter miljøfremmede stoffer og metaller.
Anette Gjervig, en af EMU's repræsentanter på Vædderen, har sendt billeder og videoklip. I videoklippene, som du kan se via linkene øverst til højre her på siden, fortæller forskerne Jacob og Jan lidt om, hvad de gør med muslingerne. Anette skriver: "Det er meningen, at de fanger muslingerne, åbner dem, dræner dem for væske og så skærer de alt kødet frit og lægger de i frostposer og fryser det til de kommer hjem. Hjemme blender de så al kødet til en form for suppe og så kan de begynde at analysere, om der er miljøfremmede stoffer i kødet og hvilke stoffer, der så drejer sig om. Når de fanger krabber, vil de først tage en blodprøve af krabben, så fjerne skjoldet og så dissekere organer for at undersøge for miljøfremmede stoffer - de har dog endnu ikke fanget nogen krabber, men håber at gøre det omkring Grønland."
Læs beskrivelsen af forskningsprojektet: "Miljøfremmede stoffer og metaller" på Galathea3-ekspeditionens hjemmeside
"DMU om miljøfremmede stoffer og metaller" - DMU's beskrivelse af formål og indhold i forbindelse med deres deltagelse i forskningsprojektet på Galathea 3 ekspeditionen.
Baggrunds- og supplerende materiale om miljøfremmede stoffer og metaller
Hvad er miljøfremmede stoffer og metaller?
De tungmetaller som i forskellig grad skaber problemer for de levende organismer ved øget spredning i miljøet er: Cadmium (Cd), kviksølv (Hg), bly (Pb), kobber (Cu), zink (Zn), chrom (Cr), nikkel (Ni) og arsen (As).
I "Rapport fra Øresundsvandsamarbejdet": "Miljøfarlige stofer i Øresund - en oversigt " er en fin oversigt og beskrivelse af de vigtigste miljøfremme stoffer. Fra hjemmesiden kan hele rapporten downloades i PDF-format.
Problematiske stoffer er blandt andre: DDT, TBT, HCH, HCB, PAH, PCB, Bromerede diphenylethere, phthalater, nonylphenoler og LAS
Hvordan spredes de miljøfremmede stoffer og tungmetaller?
DMU har i 2005 udgivet den faglige rapport: "Marine områder 2004 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten"
(PDF 99 sider). På side 48 - 51 beskives undersøgelser af forekomster af miljøfremmedestoffer og tungmetaller i indre danske farvande.
"Bundmaling til skibe - et miljøproblem" (PDF 50 s.) - Temarapport fra Danmarks Miljøundersøgelser om spredning af og miljøeffekter af giftstoffer i bundmaling til skibe.
I en publikation fra Miljøstyrelsen: "Miljøtilstanden i havet omkring Danmark", 1998, kan du blandt andet finde: noget om koncentrationer af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 1997, og om forventningerne til udviklingen på området.
Her på Center for Arktisk Miljømedicin's hjemmeside kan du læse om hvilke stoffer der er tale om, hvordan de spredes og påvirker det levende.
I artikel: "Skibsmaling" på DMU's hjemmeside kan du blandt andet læse om hvordan giftige stoffer i malingen spredes.
Hvordan virker stofferne på organismerne?
Her på Center for Arktisk Miljømedicin's hjemmeside er vist hvordan forskellige tungmetaller findes ophobet i forskellige havdyr.
TV2Bornholm har en artikel om bundmalingernes skadelighed for vandlevende organismer: "Skibsmaling forgifter fisk og farvande "
DMU udgav i 2005 den faglige rapport: "Marine områder 2004 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten"
(PDF 99 sider). Side 51 - 53 i rapporten beskæftiger sig med biologiske effekter af miljøfremmede stoffer i ålekvapper og muslinger.
På DMU'shjemmeside erder en glimrende artikel: "Skibsmaling" der kommer hele vejen rundt om bundmaling til skibe - hvordan giftige stoffer i maling spredes og hvordan de virker på organismerne m.v.
Videoklip om forureningen af hestemuslinger

En forsker ombord på Vædderen fortæller om undersøgelsen af muslinger for indhold af miljøfremmede stoffer og metaller.
Videoklip om forureningen af jomfruøsters

En forsker ombord på Vædderen fortæller om undersøgelsen af jomfruøsters for indhold af miljøfremmede stoffer og metaller.
Beretning om havforurening
En af journalisterne fra Dagbladet Politiken har talt med Jakob Strand ombord på Vældderen. Jacob udfører sammen med andre forskere undersøgelser af miljøfremmede stoffer i havet - undervejs på Galathea 3's rute.
Hjemmeside om projeket: "Miljøfremmmede stoffer og Metaller"
Universiteterne KVL og RUC står bag en hjemmeside om Galathea-forskningsprojeket: "Miljøfremmmede stoffer og metaller".
Du kan læse om undersøgerne på togtet og du kan læse beretninger, se billeder og stille spørgsmål.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
