Menu
• Indhold

Regnskov - klima og miljø

Hvad har regnskoven med Galathea 3 ekspeditionen og klima og miljø at gøre?

Undervejs besøger ekspeditionsskibet Vædderen flere lande, der ligger i regnskovsbæltet: Ghana, Salomon Øerne, Panama og Sankt Thomas USA.

Mest direkte har regnskovene og deres rydning berøring med Galathea 3 projektet: Kulstofkredsløbet.

Flere af projekterne beskæftiger sig også i en eller anden grad med artsrigdom - biodiversitet.
I den sammenhæng er regnskoven meget interessant,
idet regnskovene huser en forholdsvis stor del af klodens dyr- og plantearter.

Regnskov - klima og miljø

Hvad karakteriserer en tropisk regnskov

Tegning af tukaner i en Sydamerikansk …

I områder med tropisk regnskov er der jævn nedbør og jævn temperatur året rundt, og der er ikke nævneværdig udsving i dag- og natlængde.
Næringsstofferne i økosystemet bliver effektivt recirkuleret, og befinder sig fortrinsvis i den levende biomasse (der er fx ikke bundet så megen organisk stof i humus i jordbunden).
Disse økologiske vilkår giver grobund for en utrolig varieret natur.
De tropiske regnskove påstås at rumme mindst 50% af jordklodens samlede artsrigdom.

 

Regnskoven - kort fortalt (PDF 4 sider) Skoletjenesten hos Randers Regnskov giver en kort oversigt over hvad der karakteriserer tropisk regnskov.

 

Regnskovens udnyttelse (PDF 30 sider). Undervisningsmateriale om tropisk regnskov fra Randers regnskovs skoletjeneste. Hvor er regnskoven udbredt? - hvorfor forsvinder den? - hvad kan der eventuelt gøres? - m.m.

 

Tropical rainforest - structure and character. Engelsksproget hjemmeside med beskrivelser af hvad der kendetegner en tropisk regnskov.

Hvor ligger de tropiske regnskove?

Det meste af Ghana har været dækket med regnskov. Den er ryddet bl.a. for at give plads til kvæg. Hvor skoven ikke bliver holdt nede, vokser der hurtigt et frodigt vildnis op. Foto Peter Bondo Christensen Billedet til venstre er taget af Peter Bondo Christensen i Ghana
- undervejes med Galathea 3 ekspeditionen.
Peters kommentar til billedet:
"Det meste af Ghana har været dækket med regnskov. Den er ryddet bl.a. for at give plads til kvæg.
Hvor skoven ikke bliver holdt nede, vokser der hurtigt et frodigt vildnis op."

Når talen er om regnskov tænkes typisk på den tropiske regnskov. Ofte bruges begrebet regnskovsbæltet om de landområder ved ækvator hvor den naturlige vegetation er regnskov.

 

Learning about the rainforest. Fin oversigt over hvor regnskovene ligger - med billeder fra de store regnskovsområder.

 

WWF om Salomonøernes regnskove - med beskrivelser af skovene og tabeller over endemiske (findes kun vildtlevende i dette område) pattedyr og fugle. Engelsksproget.

 

Ghana: opgaver og aktiviteter - Geologi EMU-Galathea om blandt andet klima og regnskov i Ghana.

 

Seattle Community Network (SCN) om skadelig træhukst i Ghana - hvordan regnskovstræ ryddes, fjernes og sælges.

 

Ghana - Skove og skovbrug. Hjemmesiden TRÆ ER MILJØ giver skriver om den tropiske regnskov i Ghana.

Hvordan indgår de tropiske regnskove i kulstofkredsløbet?

Billede taget ved Salomonøerne …

I biomassen i den tropiske regnskov er bundet  enorme mængder kulstof - oprindeligt optaget af planterne som CO2 og bundet via fotosyntesen.

Billedet til højre er taget ved Salomonøerne under Galathea 2 ekspeditionen i midten af det 19'ende århundrede.

 

Amazons betydning for klimaet undervurderet - Artikel Sun Media på hjemmesiden drivhus.dk. Artiklen refererer til en undersøgelse der konkluderer at regnskovstræerne trækker langt mere CO2 ud af atmosfæren end tidligere antaget.

 

Uberørt regnskov under forandring. I en artikel på DMI's hjemmeside kan man blandt andet læse:

"En ændret artsfordeling i den tropiske regnskov er ikke helt uproblematisk. Det kan få betydning for både biodiversiteten og for regnskovens evne til at opsuge dele af den kuldioxid, der udledes ved afbrændingen af fossilt brændsel. Kun de langsomtvoksende træer holder nemlig på kuldioxiden i mere end en kort årrække." - tilsyneladende gavner en øget C= 2 koncentration i atmosfæren mest de hurtigtvoksende træer.

 

Hvilke alvorlige miljøkonsekvenser diskuteres i forbindelse med regnskovsrydning?

Halvabe fotograferet af Lars Jacobsen i Randers RegnskovRegnskovene i verden reduceres med stor hastighed - for at skaffe dyrkningsjord til voksende befolkninger i de regnskovsbevoksede områder - for at skaffe plads til plantager eller for at skaffe hurtige økonomiske gevinster fra værdifuldt regnskovstræ. Det har nogle meget uheldige konsekvenser ikke bare lokalt, men også mere vidtrækkende konsekvenser for kloden som helhed.

  • Regnskovsrydning kan være med til at forstærke den globale opvarmning idet der frigives CO2 som ellers ville være bundet i regnskovens relativt store biomasse.
  • Næringsstoffer som var bundet i regnskovens biomasse tabes og kan yderligere skabe forureninger der hvor de forsvinder til.
  • Jorden eroderes let når regnskoven forsvinder. Nedbørsforholdene kan ændres i meget store områder - fordi regnskoven i sig selv er regulerende for nedbørsforhold.
  • Selv om de tropiske regnskove ikke dækker mere en ca 6 procent af jordens overflade rummer de måske halvdelen af alle plante og dyrearter - det betyder at verden mister betydelige genetiske ressourcer i takt med at regnskovsarealerne reduceres.

Det Globale Miljø - om regnskov. En hel masse om regnskov og ikke mindst problemerne ved at udrydde skovene.


Udryddelsen af regnskoven. Miljøorganisationen Nepenthes fortæller om hvor meget regnskov forsvinder der hvert år - hvad kan du gøre for at bevare regnskoven med mere.

 

Satellit billeder af forandringer i et regnskovsområde i Brasilien. En meget illustrativ dokumentation af hvordan det er gået tilbage med regnskovens udbredelse i et område af Amazon-junglen i Brasilien. Satellit billeder fra henholdsvis 1975, 1986 og 1992.

 

Climate change a threat to Amazon rainforest, warns WWF  - regnskovsrydning virker ikke alene ind på det globale klima - den globale opvarmning truer også regnskoven - derved er der tale om en selvforstærkende effekt.


 

Video om opløst organisk stof i havet

Erik Frausing har sendt en video hjem med et interviewe af Stig Markager, der forsker i havets organiske stof under Galathea 3 ekspeditionen.

Vi hører blandt andet om et eksempel fra New Zealand hvor organisk stof bliver tilført havet via en flod fra et regnskovsområde. Vi kan gisne om, hvordan det vil forrykke balancen for tilførsler af organisk stof fra de tropiske skove, efterhånden som skovene fjernes, og ikke længere kan beskytte mod endnu større udvaskninger.

Læs mere om Video om opløst organisk stof i havet