Stemmer fra graven

Der skal graves meget forsigtigt, når man graver i en grav. Det er ganske små skeletdele og rester fra kister, som kan fortælle noget om fortiden. Redskaberne er først og fremmest små skovle, murerskeer, koste og fejeblade. Udgravningen er skærmet af, så arkæologerne kan arbejde i skygge. Under baldakinen hen over graven er der ophængt en stor sigt. Her bliver hver lille skovlfuld sigtet og sorteret.

I udgravningen finder arkæologerne knoglerester, tænder og rester fra kisterne. Mørke og lyse lag i jorden viser tydeligt, hvor man har gravet den døde ned for mange år siden. I graven ligger skelettet med hovedet mod vest. Det tyder på en kristen begravelse. Som kristen skal den døde gerne have ansigtet mod øst (solen) på dagen for opstandelsen.

De fire, som arbejder i udgravningen er: Lise Harvig, Charlotte Rimstad, Camilla Haarby Hansen og Pia Bennike. De er inviteret til Sct. Croix for at hjælpe til med forskellige udgravninger. Denne udgravning, som ses på billederne, er en såkaldt nødudgravning. Grunden skal bebygges med nye huse; men der er over 15 grave fra kolonitiden. De skal undersøges inden byggeriet går i gang.

Holdet finder spidsen af en lille kridtpibe. Den stammer fra Holland, hvor de blev lavet af hvidt pibeler. Fundet af piben afgrænser gravens alder til at være mellem 1750 og 1880. Kridtpiberne var også almindelige i Danmark på samme tid.

 

Knoglerne fortæller

For knoglerester og tænder fra de døde fortæller en masse om, hvordan de levede. Slavernes historie er næsten udelukkende fortalt af de hvide. Og alt for ofte er historien blevet fortalt af folk, som intet havde med slaverne at gøre. Ved at se på de fysiske rester kan man finde vigtig information om slavernes liv.

Lise, Charlotte og Camilla er arkæologistuderende. Det er mest dem, som graver. Når de finder knogler i graven, skal Pia Bennike se på det. Ved at se på kæben, tænderne, næsehulen, næsebenet eller lårben, kan hun hurtigt afgøre om det var et hvidt eller sort menneske. Nærmere undersøgelser kan fortælle om kønnet og alderen på den afdøde.

Ligeledes kan forandinger på undersiden af hælbenet tyde på, at personen har gået barfodet og haft store sår. Ødelagte ryghvirvler tyder på hårdt fysisk arbejde og slidgigt. Mærker på bagsiden af skambenet siger noget om antallet af fødsler og andre spor i kranium og knogler kan afsløre andre sygdomme.

 

DNA-analyse

Forskerne tager også små prøver ud til DNA analyse og kan gennem disse analyser få en ide om den befolkningsgruppe, den afdøde stammede fra. Når man analyserer så gammelt DNA, bruger man DNA fra mitikondrier, der er bedre bevaret end kerne-DNA og langt lettere at arbejde med. Mitikondrie-DNA nedarves kun gennem moderen og man kan derfor kun spore et eventuelt slægtskab på den mødrende side.

Har skelettet tænder, kan analyser af tandemalje og knogler fortælle, om den afdøde var født og begravet samme sted, og hvilken kost, den afdøde fik. Da emaljen bliver skabt under opvæksten, vil specielle analyser af tandemaljen også give oplysninger om opvækstforholdene, og for eksempel hvor lang tid den afdøde blev ammet.

 

Respekten for identitet
”Det drejer sig om at genvinde respekten for et helt folks identitet. Vi har mistet vor historie. Tænk på, at slaverne på ét øjeblik blev frataget deres sprog, religion, familie, arbejdsrelationer, familiestrukturer, sociale relationer og deres Gud. Historien om slaverne i Caribien er også historien om Europa, og det er kun Danmark og de Vestindiske øer, der i samarbejde kan udrede denne historie og genvinde identiteten og de historiske rødder for slaverne og deres efterkommere,” siger Shelley Moorhead, som er formand for ACCRA (Caribbean Reparations and Resettlement Alliance).

”Slaverne optræder i registre sammen med oversigter af høns og grise. De fik ikke lært at læse eller skrive og har derfor ikke haft mulighed for at efterlade sig deres version af historien. Kan vi trække informationer ud af knoglerne, er det en vigtig informationskilde, der bør kobles op til den ørige historieskrivning om de Vestindiske øer,” fortsætter Shelley Moorhead.

 

Perspektiver
Støvet trækker faner i luften, hver gang en skovlfuld sten og sand kastes i sigten. Bag støvskyen ligger håbet om nye fund og ny viden om slavernes fortid. Oven for bakken ligger en gammel sukkermølle. Det er her slaverne arbejdede deres liv bort. Nu ligger mange af dem begravede på denne skråning, hvor nye huse og nye generationer ønsker at sætte rod.

Pia Bennike undersøger knoglerne i de grave, de udgraver og lægger dem tilbage i gravene igen, som de lå.

Højere oppe – midt i regnskoven på Sct. Croix - ejer en flok indianere fra Connecticut i Nordamerika et stykke land. Her er der også mange grave fra slavetiden, en sukkermølle og rester af slavehuse. Indianerne synes, at Pia Bennikes projekt er interessant. De kan se paralleller til deres egen historie og baggrund – eller mangel på samme. Deres planer er at lave et mindested for slaverne, hvor alle kan lære mere om slavernes leveforhold. Men ting tager tid, og det er endnu uvist, hvornår projektet kommer i gang. Når det sker vil Pia Bennike og hendes medarbejdere blive inviteret til at deltage i udgravvningerne.

Om nogle år vil slaverne måske fortælle fra deres om deres version af en sort periode i den danske kolonitid. Med fødselshjælp af et dansk-vestindisk forskningsteam.

 

(teksten er baseret på Peter Bondos blog)