Danmark i Indien
I Indien ligger der en dansk kirkegård, to danske kirker, en borg fra 1600-tallet og en hel gade af danske huse.
Danmark i Indien

Der gik rygter i Danmark om de mange rigdomme i Østen, så derfor blev Dansk Ostindisk Compagni stiftet i 1616. Et par år senere blev fem skibe sendt afsted mod Ostindien. Efter 18 måneder på havet og et sut i Ceylon ankommer skibene til Sydindiens østkyst. Ove Gjedde, som er leder af den danske ekspedition forhandlede med fyrst Raghunatha Naik om handelsrettigheder og køb af den lille by Tarangambadi. Aftalen blev, at danskerne fik ret til at drive handel, opkræve told og skat mod at betale en årlig tribut til fyrsten. Desuden fik danskerne lov til at bygge fæstningen Dansborg. Handelsstationen blev kendt som Tranquebar, og den var en nyttig mellemstation for handel med Kina og Serampore ved Calcutta. Det var især varer som bomuld, silke, krydderier og indido, der blev handlet med. Den havde ikke den helt store succes, og i flere tidsrum kom der slet ikke skibe fra Danmark. I perioden 1775-1807 var der dog meget gang i handelen.
Om
Galathea3 kom ikke til Indien
I februar 2006 besluttede ekspeditionen, at skibet ikke skulle til Indien alligevel. Beslutningen blev truffet på baggrund af uroligheder i Mellemøsten.
Tranquebar

I Tranquebar var Danmark ikke den store kolonimagt. Man førte en forsigtig skattepolitik og blandede sig ikke i befolkningens levevis. Der var nogle danske missionærer i området; men de var ikke en del af kolonimagten. Efter at Englands-krigene havde udmattet Danmark i starten af 1800-tallet, kunne Christian 8. sætte sit navn under en traktat, der overlod Tranquebar til den engelske krone for 1.125.000 rigsdaler. Korvetten Galathea, der fra 1845- 47 i øvrigt var udsendt på den første danske verdensomspændende videnskabelige ekspedition, skulle i den forbindelse lægge til i Tranquebar og forestå overdragelsen til englænderne. Den 7. november 1845 blev det danske flag strøget for sidste gang over Dansborg.
Læs om Nationalmuseets forskningsprojekt Trankebarinitiativet her.
Dannemarksnagore - et stykke Danmark i Bengalen
1698: Ostindisk Kompagni fik ret til at anlægge en loge (en kombination af ambassade og handelssted) på en lejet grund ved Hughli floden.
1625: Rolan Crappe anlagde loger i Bengalen.
1700: Dannemarksnagore blev taget i brug. Den bestod af et mindre grundstykke inden for en mur. Alle de europæiske handelskompagnier havde på et tidligt tidspunkt anlagt loger ved Hughlis udløb i den Bengalske Havbugt. Danskerne stod ikke tilbage.
1714: Danskerne flygtede fra logen, og de havde efterladt en formel dansk krigserklæring imod Bengalen, underskrevet af logens chef, Rasmus Hansen Attrup.
1753: I.C. Soetmann kom til Bengalen ombord på et fransk skib og begynder forhandlinger med Bengalens hersker nawab Ali Vardi Khan.
1755: Soetmann får endelig nawab´ens parvana, der gav danskerne ret til at handle overalt i Bengalen, Bihar og Orissa, mod erlæggelse af 2,5 procent i told. Til ære for Frederik 5 blev den nye loge døbt Frederiksnagore. I daglig tale beholdt den dog sit oprindelige navn Serampore (guden Ramas by).
1759: Det danske område var på ca. 100 km².
1845: Der er cirka 11.000 indbyggere i det danske område


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
