Menu
• Indhold

Nedsænkede marker i Perus ørkensand

I Peru er antropologen Inge Schjellerup på feltarbejde i Choroval, hvor hidtil ukendte forsænkede marker bliver udgravet.

Nedsænkede marker


Langs Perus regnfattige kyst, har det altid været et problem at kunne vande markerne. Den avancerede teknik med at dyrke afgrøder i nedsænkede marker blev brugt af indianerne langs Stillehavets kyst længe før spanierne kom til Sydamerika. Markerne blev gravet ud til grundvandsniveau. Denne teknik anvendes stadig i dag nogle få steder, og markerne kendes også fra Mikronesien.

Mahames, hoyas, jahüeyes eller pukios

Teknikken med nedsænkede marker i den tørre ørken er kendt som mahames, hoyas, jahüeyes eller pukios. Teknikken var et alternativ til andre former for kunstvanding. Man kunne vande sine marker via kanaler fra floder, der løb vestpå fra Andesbjergene. Som regel ligger forsænkede marker langs bjerge, hvor grundvandet bevæger sig langsomt. Markerne kan være udsatte for indtræning af havvand i grundvandet, når havspejlet ændrer sig, eller der kan være svingninger i klimaet.

 

foto fra udgravninger i Choroval, …
 

Oversigtsbilledet viser tydeligt de nedsænkede marker. Ved at anlægge markerne i denne dybde gav grundvandet tilstrækkelig væde til dyrkningen af mange oprindelige indianske afgrøder som batat, majs, bønner og bomuld.

 

Forskningsholdet i gang med optegnelser og udgravning.

Ved Trujillo ses stadig rester af nogle af de største bygningsværker i Sydamerika fra Mochekulturen (c. 100-800) i form af store pyramider af soltørrede lersten (adober). Her har man inden for de seneste år har fundet vægmalerier i Månepyramiden fra det rige dyreliv i havet. Rester af Chimukulturen ses også (ca. 800 – 1470). Hovedstaden Chan Chan var opbygget af store paladsanlæg af adober (pyramider) med indelukker med nedsænkede marker.

 

Markerne anvendes i dag til dyrkning af totora-siv, som bruges til at fremstille sivmåtter, der anvendes til fremstillingen af deres cabalittos: sivbåde.Det var samme princip Thor Heyerdahl anvendte ved bygningen af sine sivbåde.Fiskeri rives stadig fra disse sivbåde i en afstand af flere kilometer fra Stillehavskysten.

Familien paa billedet her sætter de tørrede siv sammen i lange ruller, betalingen er to kroner pr rulle! 

 

Om

Inspiration til undervisningen

Grundskolen

Gymnasieskolen:

  • Kulturerne i Peru: Inka, Mochia m.fl.
  • Dyrkningsmetoder i landbruget: forskellige former for kunstvanding
  • Afgrøder i den ny verden: batat, majs, bønner, bomuld
  • Guano, gødning og miljø på EMU's Galathea3-webside
  • Pater i Peru

Erhvervsuddannelser:

  • Dyrkningsmetoder i landbruget: forskellige former for kunstvanding
  • Afgrøder i den ny verden: batat, majs, bønner, bomuld
  • Handelsgødning fra Peru på EMU

 

Kulturer i Peru

Peru er et af verdens fattigste lande, hvor høje bjerge og store ørkenområder skaber barske levevilkår. Alligevel har man fundet spor efter mennesker, der levede i landet for 15.000 år siden:

  • De fortrinlige byplanlæggere: Chavin folket i 1400-200 f.v.t. 
  • De første til at udføre hjernekirurgi: Paraca folket (700-100 f.v.t.)
  • Mochica folket opførte store templer i adobe i Moche dalen
  • Dygtige sølv- og guldsmede: Chimu folket (1000-1400 e.v.t.)
  • Landbrug baseret på kunstvanding, samt store kalendere, der kan ses fra luften: Nazca kulturen (200 f.v.t. til 800 e.v.t.)
  • Tiahuanaco-Huari kulturen (600 f.v.t. -1000 e.v.t.)
  • Inkakulturen (1200-1532)

I 1532 startede spanierne erobringen af området. Peru blev uafhængig af Spanien i 1821. Landet havde militært styre indtil 1980. Både økonomi og demokrati havde svære kår og i en periode i 1980erne var Peru udsat for massiv guerrilla aktivitet. Den maoistiske bevægelse: Den lysende sti spredte uro i landet. Præsidenten Alan Garcia (1985-1990 og 2006- ) lover at forbedre de sociale vilkår.

Kort over Peru
 

Interview med Inge Schjellerup ombord på Vædderen

Inge Schjellerup
 

af Anette Gjervig

Inge Schjellerup er seniorforsker ved Nationalmuseets Etnografiske Samling, men tilbringer en del af sin tid i Peru, hvor hun arbejder med arkæologiske udgravninger og antropologiske projekter på de østlige skråninger af Andesbjergene i Nordperu.

Inge Schjellerup rejste til Peru første gang i 1971 som universitetsstuderende i arkæologi og antropologi som deltager i en amerikansk ekspedition. Efter 3 rejser til Peru måtte Inge erkende, at hun var solgt og for evigt havde tabt sit hjerte til området. Siden da har Inge ledet adskillige ekspeditioner til Peru og rejser allerede i juli måned tilbage til Peru for at arbejde videre med sine projekter.

Mange af Inges projekter foregår i svært fremkommelige områder og hun er derfor afhængig af de lokales hjælp og velvilje. Inge gør derfor også meget ud af at give noget igen til de lokale. Dels for at vise sin interesse for området men også for at give dem en mulighed for på en konstruktiv måde at udvikle sig med hensyntagen til deres kultur og arv. Inge har bl.a. medbragt landbrugsredskaber til de lokale, som de ikke havde mange af. Hun har også haft 400 briller med derned. Brillerne blev dog ikke bare delt ud, men de lokale skulle give et lille symbolsk beløb for at få et par briller. Indtægterne for brillerne gik så til videreudvikling af områdets skole. Hun har også været med til at reparere de gamle vandkanaler, der stammede helt tilbage fra Inkaerne tid. På den måde har det været muligt for de lokale at få et vandreservoir og dermed også at få indlagt vand. Alle ting, der hjælper de lokale til en lettere hverdag, men stadig med stor hensyntagen til deres kultur og arv.

I sit arbejde gør Inge meget ud af at inddrage unge studerende og dermed give sin interesse videre til den næste generation af antropologer og arkæologer. Hun har også fået startet et udvekslingsprogram mellem Peru og Danmark, hvor der bl.a. har været 2 unge fra Peru i Danmark for at studere og omvendt.

Meget af Inges store forskningsarbejde har udmøntet sig i diverse publikationer og bøger og næsten al materialet er blevet oversat til både engelsk og spansk. Specielt den sidste oversættelse til spansk er enorm vigtig, idet de giver indbyggerne i de forskellige områder mulighed for at læse om Inges forskning. Det har medført, der i dag er flere steder, hvor de er begyndt at tage teknikken fra stenterrasser i brug igen. På de nedsænkede marker bliver der flere steder dyrket totorassiv nær kysten, som bl.a. bliver brugt til at lave sivbåde. Der skal bruges 2 bundter til en enkelt sivbåd og de lokale sørger for hele tiden at have totorassiv, så de hvert år kan lave mindst 12 nye sivbåde.