Del med…Naturlæger, slaver og kirurger
Slaverne fra Afrika medbragte helbredelsesformer til Vestindien. Dette forskningsprojekt ser på afroamerikansk og vestlig lægevidenskabs betydning i det tidligere Dansk Vestindien.
Naturlæger, slaver og kirurger
Om
Udrensning eller afkog
Hvis man var så uheldig at få diarre, så anbefalede den danske lægevidenskab ofte en udrensning af kroppen samt diverse styrkende drikke. Denne procedure er direkte livsfarlig, idet kroppen derved dehydreres, og personen kan dø.
Lokal medicin prøver sig ikke med udrensninger. I stedet giver man patienten forskellige former for afkog. Afkogene kan medføre en langsom forbedring i tilstanden og en endelig helbredelse. Den lokale medicin anvender ikke den, ofte ganske farlige, udrensningsmetode.
Eksempel på interaktion mellem afro-caribisk og vestlig medicin
En plantageejer og en af hans slaver blev syge af diarre. Plantageejeren blev tilset af en vestlig læge og døde senere på grund af lægens mange udrensninger. Den syge slave kom sig langsomt, idet han blev behandlet af lokale behandlere, som jo ikke brugte udrensning som en behandlingsform.
Dette eksempel illustrerer ganske godt succesen og manglen af samme, når man sammenligner de to helbredelsesformer. Det viser, at det faktisk godt kan betale sig at se på de lokale behandlingsformer, som har vist sig mere eller mindre effektive i en sygdomsbehandling. Det er blandt andet vigtigt at tage lokal medicin seriøst (men det gjorde man ikke synderlig meget).
Mange sygdomme blev lokalt behandlet, fordi der var mangel på vestlige læger. Således taler hele temaet om den lokale 'afrikanske faktor' som afgørende.
Almindeligt forekommende sygdomme:
- diarre
- diverse slags febre
- forskellige former for sår
- infektioner (inklusive tetanus-infektion ved fødslen)
- respiratoriske sygdomme
- hudsygdomme
- symptomer i relation til underlivet og maven (ofte under- og fejlernæring samt vitaminmangel)
- malaria (sås ofte som hovedpine)
Helbredelsesformer
Slaverne brugte:
- forskellige afkog af planter til almindelige sygdomme
- gruppeterapi og diagnose af spåmand ("diviner") til komplicerede sygdomme
Bernhard Michael Bierlich
Bernhard Michael Bierlich er socialantropolog med interesse for medicin og historie. Han har lavet feltarbejde i Ghana, og arbejdet i arkiver og biblioteker i Danmark, Frankrig og England. Bernhard Bierlich er specielt fokuseret på slavehandelen, kolonialismen og slaverne i Vestindien. Spredning af afrikanske helbredelsesformer fra Ghana til Vestindien har hans særlige opmærksomhed.
Bernhard Bierlichs Galathea 3 forskning er udtryk for et nyt og spændende perspektiv på kolonihistorien, hvor de 'fremmede' (slaverne, de ukendte kulturerer) får lov at tale, hvad der i sig selv er nyt.
Forskningsmetoderne
Forskningsprojektet: Slaver, medicin og kirurger fokuserer på:
- slavernes synspunkter
- slavernes helbredelsesformer
- hvordan afro-karibisk plantebaseret medicin interagerede med dansk og vestlig medicin
- billeder
Konkrete metoder:
- undersøgelse af kriminalprotokoller og politiretsprotokoller i de Vestindiske Lokalarkiver
- undersøgelser af protokoller i Rigsarkivet i København
- sammenhold af Dazilles studier af fødselsinfektioner med ny ph.d. afhandling om slavernes sundhed ud fra et dansk kolonialt synspunkt
- fotografering af planter, som blev brugt til behandling
- interview af Veronica Gordon, en kendt 'weed woman' på de danske øer
En ’weed woman’ har en medicinsk viden og know-how, som er blevet videregivet gennem generationerne siden slaveriets dage (det 17.-19. århundrede). Hun giver os en vigtig besked og er et springbræt på vejen ind i fortiden og endelig symboliserer hun den vigtige forbindelse med Afrika (og dens medicinske kultur), hvor Bierlichs historie begynder og ender.
Det er vigtigt at pointere, at Bernhard Bierlichs forskning og formidling i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen hænger sammen med de andre kulturhistoriske initiativer under Galathea 3. Disse initiativer har et overordnet fokus, ved at bidrage til kolonihistorien hvor danskere og afrikanere og andre fremmede kulturer interagerer. Begge parter og deres kulturer optræder som ligebyrdige aktører (se også Tranquebar Initiativet ved lektor Esther Fihl).
Med andre ord: Det er en aktiv historieskrivning, Bernhard Bierlich efterlyser, ikke en (som er den traditionelle), som fremstiller slaverne/afrikanerne som passive, tilhørende kulissen, ofre for europæisk/dansk foretagsomhed.