Som de så det, som vi ser det - eksempel fra Peru
" … de gav dem til at dandse, hvilket var meget morende for os andre". Uddrag fra underofficer Benjamin Bruuns dagbog. Han var med på den første Galatheaekspedition. Inge Schjellerup har oversat.
Som de så det, som vi ser det
Om
Calao er ikke et usselt hul
Perus hovestad Lima og dets havneby Callao har ændret sig meget siden Galathea 1. besøg i 1847. Lima har især i de sidste 25 år modtaget indvandringer fra højlandet. Byen har nu en befolkning på cirka 8 millioner fordelt på 50 distrikter med hver sin borgmester.
I centrum ved floden Rimac ses stadig vicekongens palads. Nu er det ombygget til præsidentpalads, og en række af de gamle kirker er blevet restaureret de sidste år. Calao er ikke et usselt hul men en stor havn, hvor rester af det gamle fort stadig kan ses. Her ligger også den store internationale lufthavn Jorge Chavez.
Nedenunder bringes et uddrag af Underofcier Benjamins Bruuns dagbog fra hans korte ophold, som Inge Schjellerup har transkriberet til forskningsprojektet "Som de så det, som vi ser det".
d.2.
Samme Aften Kl. 6 ½ lettede Anker og satte Cours for Callao.
d. 3.
Den hele Dag seilede vi langs Vestkysten og passerede endeel smaa Øer, om Aftenen vendte 2 Gange for Vinden, skød et Skud for nogle Seilere og haiste Lanterner. Kl. 10 Aften ankrede paa Rehden af Callao paa 6 ½ Fv Vand,- gjorde Seilene fast. -
Til ankers i Callao Havn!
d.4.
Kl. 8 Morg. Saluterede Fortet med 21 Skud, som blev besvaret med samme Antal. Peilte det peruanske Fort S. 71 °O. Vest Pynten af San Lorentzo Syd 76 °V. Chefen gik iland til Staden Lima. Mandskabet gik i- gang med at sætte Undervanter. D.5. og 6. )
d.7.
Søndag Parade og Gudstj. Mandskabet havde Landlov.
d.8 & 9. Landlov.
d.10.
Kom det engelske Postdampskib fra Valparaiso. Vi havde ventet de deserterede 2 Mand at komme hertil, men vi spurgte at de vare ikke paagrebne endnu i Valparaiso.d.12. Intet.
d.13.
Om Middagen var et lidet Selskab af Herrer og Damer ombord, til de fremmedes Underhold spillede vores Musikcorps og de gav dem til at dandse, hvilket var meget morende for os andre, d.13. intet.
Besøget i Callao (Republikken Peru)
Baade Callao og Lima ligge begge paa et Sletteland af flere Miles Størrelse, forunderlig lavt og fladt strækker denne Slette sig fra Foden af de steile og høie Cordiller ned til Havbreden. Naar man lander ved Callao, glæder man sig ved at betræde en hensigtsmæssig og smagfuld opført Skibsbroe. Men fra Broen gjør man sig en falsk Slutning til Callao selv: Callao er et usselt fattig Hul. Den bestaaer kun af nogle faae uregelmæssige anlagte Gader. Husene der naturligvis ere byggede i spansk Stiil
Pagina 92
ere lave forfaldne og smagløse: de bære næsten uden Undtagelse Præg af at være Armodens Boliger, og siden jeg forlod Honolulu har jeg ikke seet Fattigdom og Urenlighed saae samdrægtig parrede som i Callao. Udenom den egentlige fastbyggede By friste mange Mennesker Livet i Hytter flettede af Røer og Straae aabne og tilgjængelige ikke alene for Tyve og Røvere som ikke her føres i Fristelse, men for Vind, Slud og Støv fra de sandede Veie som løbe forbi. Midt paa Jorden i denne Hytte ligger gerne en Straamaatte, som paa engang er Familiens Bord og Seng. Sjældnere seer man en eller flere hængende Maatter som ligner en Køie, som tjener Familiens Lemmer til Hvilesteder. -
I Callao er en Art af sorte Rovfugle som i Tusindtal vandre i og omkring Byens Omegn, som fortære de henslængte Aadsler og andre bedærvede Levnedsmidler.
Intet falder den Reisende mere i Øjnene naar han kommer til Callao, end som disse sværme af Fugle. Det meste som paa en bedre Maade tildrager sig Opmærksomhed, er den gamle Fæstning og de tildeels istandsatte og udvidede Batterier, som ligge udenfor Callao til højre ud mod Søen, denne Fæstning vidner om spansk Rigdom og Kraft, med Beundring gik jeg omkring mellem disse gamle møisommelig og kostbare opførte Mure og Volde, og med stille Gru besaae jeg de dybe, skumle underjordiske Fængsler, som fik deres sparsomme Lys igjennem en lille jerngittret Aabning. De faae og smaae Kirker som findes i Callao, fandt jeg lukkede.
Callaos Omegn er deels et sandet deels et moseagtigt Sletteland uden nogen frodig Vegetation, paa Engbundens Græs og Blomster sværme de smukke Insekter og Sommerfugle,og mellem Krat og lave Træer, som hist og her staaer i smaae Grupper kviddrede Mark og Engfuglen skjøndt. disse ikke ere i stor Mængde, men disse Fugle ere meget glimrende, ligesom Sydhavsfuglen. -
Efterat jeg ved gjentagne Besøg iland havde overtydet mig om, at Callao og dens nærmeste Omgivelse var en stor Ubetydelighed, blev det mig en stigende Attraa at komme til Lima, og Tilladelse dertil var mig givet, men visse Omstændighed tillod mig det ikke. -
Inge Schjellerup
Denne tekst indgår som en del af forskningsprojektet som de så det, som vi ser det. Teksten er skrevet af seniorforsker antropolog Ph.D Inge Schjellerup, som har sendt ny viden hjem fra sit feltarbejde i Peru.
Læs mere om projektet på Nationalmuseets webside om ekspeditionen og om projektet.

Forskningsmetoderne
Den første Galathea-ekspedition sammenlignes med Galathea3-ekspeditionen. Fortid og nutid sammenholdes i:
- beskrivelser
- genstandssamlinger
- billeder
Hovedspørgsmål for projektet er:
- Hvordan så verden ud på de udvalgte lokaliteter i 1845?
- Hvordan og hvad er den historiske sociale baggrund for, at disse lokaliteter ser således ud som de gør i dag?
Resultaterne forventes at kunne sige noget om forskellige tiders verdensopfattelse.
Projektet er opdelt i flere temaer:
- Generelt om Galathea I på baggrund af nyopdaget dagbog skrevet i gotisk håndskrift af en underofficer, som var med på ekspeditionen
- Det sydlige Grønland og det arktiske område: udstilling af fotografier, tegninger og kort, som illustrerer da vestgrønlændere og østlændinge mødtes i midten af 1800-tallet
- Indien, Nicobarerne og Stillehavet - tre meget forskellige synsvinkler på de 3 regioner
- Sydamerika: ændringsprocesser på vestkysten af Sydamerika
- Tranquebar
Læs mere om forskningsprojektet: Nedsænkede marker