Del med…Fortet i Accra - Christiansborg
De danske slaver startede rejsen fra Afrika mod Caribien fra fortet på Guldkysten.
Fortet i Accra - Christiansborg
Om
Det danske fort i Ghana
Danmark var i en periode af historien den 7.største slavehandlende nation i verden.
Her kan du se fotos fra fortet Christiansborg, som var opsamlingssted for den danske handel med slaver.
Her ventede mennesker ofte i månedsvis på at blive sejlet over Atlanterhavet. De ventede til kaptajnerne mente, at der var nok til en last.
Nok til - at det kunne betale sig at sejle dem til Vestindien.
I fortet var fangerne stuvet sammen under kummerlige forhold. Alt for mange tæt sammen. Stærke varmegrader. Uden adgang til toiletter.
Danmarks egne slaver
En række embedsmænd (kongelig udnævnt) blev udsendt til Guldkysten. Her lod de en en række forter opføre og siden plantager, hvor danskerne levede, handlede og regerede i næsten 200 år.
Fra 1657 frem til 1850 handlede danskerne på Guldkysten (i dag: Ghana). Vi handlede med tekstiler, spiritus, krudt, våben– og med slaver …
Danskerne var i næsten 200 år engageret i handel med slaver i Afrika og transport af dem over Atlanten til Dansk Vestindien.
Fotos (tryk for forstørrelse):
- Fortet Christiansborg er nu præsidentens bolig
- Over porten ind til fortet er Christian den syvendes kongemærke præget.
- Stranden nedenfor Christiansborg. Fra denne strand blev mere end 100.000 slaver sendt med skib over Atlanten til Vestindien.
- Jernporten, som var den sidste port slaverne blev gennet gennem for at komme til kanoerne på stranden. Herfra blev de fragtet ud til de ventende skibe og så aldrig mere Afrika.
- Fangehuller, hvor slaver blev opbevaret i måneder, før transporten over Atlanten. De fleste rum er uden vinduer.
- I gården står der en brønd der bærer en dansk inskription. Inskriptionen er senere malet op at en person, der ikke kunne dansk, så teksten kan kun svært tydes.
- Inskriptionen fortæller noget om størrelsen på fortet og bærer forskellige årstal
- Porten til selve præsidentboligen på Christiansborg.
Da Danmark i 1803 officielt forbød denne transatlantiske slavehandel ledte man nu efter nye, mere humane, indtægtskilder. Plantagedrift var oplagt, og med brug af slaver blev der gjort forsøg med at dyrke sukkerrør, tobak, indigo, kaffe mv. I modsætning til i Vestindien førte ingen af disse forsøg dog til succes, og i 1850 solgte man alle de danske besiddelser på Guldkysten til England.