Trankebarinitiativet



Om
Undervisningsmateriale til brug i danske skoler
Web-udstillinger, artikler, genstande til udlån og undervisning samt gode historier fortalt på Internettet af forskerne selv er nogle af de ting, som står til rådighed for interesserede skolelærere landet over.
Nationalmuseets Tranquebar Initiativ danner baggrund for en lang række historiske og antropologiske projekter. Blandt andre aktuelle tilbud, kan disse bidrage med ny viden og levende fortællinger omkring kulturmøder, dansk kolonihistorie samt dagliglivet før og nu i den gamle danske handelskoloni Tranquebar i det sydøstlige Indien.
Både under og efter opholdet i Tranquebar, har forskerne skrevet logbøger, som ligger på Galathea3s officielle hjemmeside.
Disse logbøger fortæller både om livet som forsker på feltarbejde, og om den nye viden og erfaringer som forskerne har fået under indsamlingen af materiale og den efterfølgende bearbejdning.
Moesgaard Museum har i samarbejde med Århus Universitet, lavet en udstilling på nettet, der igennem billeder og tekster fortæller om indisk dagligdag, religion og historie.