Del med…
Dybhavet
Dybhavet er et af de sidste ukendte steder på jorden. Men dybhavet dækker faktsik 62 % af jordens overflade! Dybhavet starter 1000 m nede i havet. Her kommer intet lys ned. Det dybeste sted på jorden er Marianergraven, som er 11 km dyb. Dybhavsfisk har drabelige tænder og en stor mund, fordi de skal være sikre på at fange deres bytte. Det er nemlig sjældent de møder ét dernede i dybet. På Galathea 3 undersøges dybhavets dyr og planter mange steder langs ruten.
Dybhav
Om
Ny dybhavsfisk opdaget
Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum opdagede en ny fiskeart ved Antarktis. Fisken blev fanget 1.100 meter nede i dybhavet. Fisken er en ålekvabbe, en type fisk, som der lever mange af både ved Sydpolen og Nordpolen. Peter Rask Møller undersøgte, hvordan ålekvabber ved begge poler er i famile med hinanden. Måske kan fisk sprede sig fra den ene pol til den anden via dybhavet!
Dybhavsfisk i Solomonhavet. December 2006
Dybhavshaj
Jørgen Nielsen fra Zoologisk museum fangede denne dybhavshaj på 1000 m. Han fiskede med fiskeline. Den er endnu ikke artsbestemt. Den har nogle usædvanlige store irgrønne øjne, så den kan se rigtig godt nede i det mørke dyb.
Madding
Blæksprutten her blev brugt som madding på den lange fiskeline til at fange dybhavshajen med.
Eremitkrebs og søanamone
Kalken i sneglehuse opløses ned i dybhavet på grund af det store tryk og de lave temperaturer. Så en eremitkrebs må finde andre steder at bo. Her har den fundet en søamemone. De lever i symbiose med hinanden. Søanemonen ligner en dybhavs-søstjerner, og den form giver eremitkrebsens sarte bagkrop et godt at skjule sig. Til gengæld får søanemonen føde ved at æde rester fra eremitkrebsens mad og den får adgang til mere føde ved at blive slæbt rundt med eremitkrebsen.
Forskellige dybhavsfisk
Dybhavsfisk fanget ved Sydafrika
Tudsefisken
Den lange ting den har i panden, er et lysorgan. Den lyser for den i dybhavets mørke. De lokker fisk så tæt på, at tudsefiske nemt kan æde dem med sit store gab
Tudsefisken
Den lange ting den har i panden, er et lysorgan. Den lyser for den i dybhavets mørke. De lokker fisk så tæt på, at tudsefiske nemt kan æde dem med sit store gab
Lysprikfisk
Den har lys-prikker på undersiden. Man ved ikke helt hvad den bruger dem til. Måske til camouflage, så den ikke ser sort ud mod den lysere havoverflade, hvis en anden rovfisk ser på den nedefra. Lys prikfisken lever 1 kilometer nede i dybhavet, men om natten svømmer den op til overfladen, hvor den spiser. Her er nemlig meget mere mad. Om dagen svømmer den tilbage til dybhavet og her skider den så …På den måde flyttes, der mange næringsstoffer fra overfladen til havbunden.
Øksefisk