• Indhold

Undervisningsforløb

Satellite Eye for Galathea 3 vil følge ekspeditionen med undervisningsforløb der fokuserer på forskellige emner og problemstillinger og som har satellitebilleder som en vigtig datakilde.
Hvert undervisningsforløb er opbygget med en kort indledning, nødvendig baggrundsinformation, øvelser samt eksterne links.
Der vil være øvelser hvor satellitbillederne analyseres med billedbehandlingsprogrammet LEOWorks og der vil være øvelser hvor billederne analyses direkte på skærmen eller på papir.

Undervisningsforløb

Galathea 3 i København (Aug 2006)

Se, hvorledes København ser ud på de mange typer af satellitbilleder, som Satellite Eye for Galathea 3 tilbyder. Her introduceres de forskellige typer, samtidig med at analyseværktøjet LEOWorks anvendes.

Find den InterTropiske Konvergenszone, ITK (Okt 2006)

Ekspeditionen krydser de ækvatoriale egne flere gange på ruten. Undersøg vejrforholdene på den InterTropiske Konvergenszone, som er et af jordklodens mest markante vejrområder med stor betydning for de landbrugsområder, den passerer.

Radar 1: Radar øje på havet og olieudslip

Lær om radar billeder fra satellitten Envisat og hvorledes de kan overvåge oceanerne. Olieudslip kan opdages!

Radar 2: Radar over land og by

Lær om radar billeder fra satellitten Envisat og hvorledes de kan anvendes til at analyse ændringer over tid.

Radar 3: Radar opdager havis og isbjerge

Lær om radar billeder fra satellitten Envisat og hvorledes de kan anvendes til at navigere i isfyldte farvande.

Vindkraft: Kap Verde

Emnet vindkraft behandles her med rigelige satellitbilleder og teori om vindmøllers effekt og optimale placering. Se sammenligninger mellem Kap Verde og Danmark.

Den Kanariske Strøm

Lær om Den Kanariske Strøm herunder om havstrømmens mønster og dens betydning for økosystemet.

Perth og Sydney

Der er store forskelle mellem de områder af Australien, hvor henholdsvis Perth og Sydney ligger. Undersøg det ved hjælp af aktuelle satellitbilleder og sammenlign med billeder fra de seneste årtier samt fra forskellige årstider.

Great Barrier Reef

Great Barrier Reef (GBR) i Australien er verdens største koralrev og dækker et område på 344.000 km

svarende til ca. 8 gange Danmarks areal. Det er uofficielt blevet klassificeret som et af verdens syv naturvidundere.
Ligesom andre af verdens koralrev er GBR truet af koralblegning. Er årsagen den globale opvarming?

Havisen omkring Grønland

Analyser havisens udbredelse ved hjælp af radarbilleder. Hvilken betydning har det for skibsfarten? Hvor kommer isen fra? Hvilken indflydelse har den globale opvarmning? Hvad er konsekvenserne for Grønland?

Broome

Nordvestaustralien har en af verdens højeste tidevandsforskelle. Helt op til 9 meter! Undersøg hvorledes det påvirker de lokal kystområder. Lær samtidig noget om tidevand og de kræfter der står bag.

Kap Horn

Hvor meget blæser det omkring Kap Horn? Hvorledes kan radar- og satellitbilleder anvendes til at beregne vindhastigheder over havområder? Lav en vejrudsigt for ekspeditionsskibets passage af det stormfyldte farvand.

Galapagos

Galapagos er et levende laboratorium for naturforskere. Både geologer, naturgeografer og biologer finder her spændende og udfordrende arbejdsfelter som kan føre til ny viden om Jorden. Charles Darwin besøgte øerne for mere end 150 år siden. Et besøg der resulterede i den skelsættende teori om arternes oprindelse.
I dag er øerne et eftertragtet turistmål. Denne åbning har betydet at øernes oprindelige plantevækst er truet af indslæbte arter.
I dette undervisningsforløb anvendes satellitbilleder til at analysere og forstå de naturgivne forhold samt til at overvåge udbredelsen af indslæbte arter for at bekæmpe dem.

Senegal

Fra dansk side er der gennem årtier foregået forskning og vejledning i Senegal fra Geografisk Institut, KU bl.a. baseret på satellitovervågning. Senegal ligger i Sahel-området mellem Sahara og det mere våde område mod syd. Ørkenspredning er blot et af de temaer, som bliver belyst.

Den Midtatlantiske spredningszone

Ned langs Atlanterhavet løber en undersøisk højderyg. Undersøg blandt andet hvorledes man i Danmark kan måle, hvor meget den betyder for Danmarks bevægelse på jordens overflade!

Bellona

14 år efter at Galathea 2 ekspeditionen vendte hjem til Langelinie Kaj den 29. juni 1952 drog Sofus Christiansen (Professor fra Geografisk Institut) af sted til Salomonøerne i Stillehavet nærmere betegnet til øen Bellona. I en periode på ni måneder i 1965/1966 boede han på Bellona og studerede befolkningens liv og livsgrundlag. Dette studie mundede ud i hans doktor disputats ”Subsistence on Bellona Island” og det er især dette arbejde der inspirerede et forskerteam til at besøge bl.a. Bellona igen i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen.

Azorerne (Sep 2006)

En øgruppe i Atlanterhavet. Undersøg landskab og vegetation som grundlag for beboerne. Kan man se følge- ændringer gennem de seneste årtier?

Accra (Okt 2006)

Undersøg landskabet og dets udnyttelse på en regional skala. Følg DMI’s vejrprojekt i Ghana. På hvilken måde kan observationer fra satellit hjælpe til at fremme indsigten i emnet?

Sydafrika (Okt 2006)

Undersøg forholdene i Sydafrika, således som de bl.a. bestemmes af den kolde havstrøm Benguela på vestsiden og den varme havstrøm Agulhas på østsiden. Hvilken betydning har det for havets økosystem og for fiskeriet.

Havskildpadder (Nov 2006)

Hjælp forskerne på ekspeditionen med at finde steder, hvor der er de bedste chancer for at indfange havskildpadder. Følg herefter skildpadderne, der udstyres med sendere, på satellitbilleder, der bl.a. viser havtemperaturen.

Salomonøerne (Dec 2006)

Levevilkårerne for øboerne i lyset af den globale opvarmning. Undersøg ændringer i vegetationen på øerne gennem de seneste årtier. Analyser de pladetektoniske forhold ved hjælp af altimeter data fra satellit.

Isen omkring Antarktis (Jan 2007)

Find og følg de store isbjerge på deres rejse fra Antarktis. Analyser og beskriv de forskellige typer af havis ved hjælp af radarbilleder. Hjælp eventuelt kaptajnen med at navigere i det isfyldte farvand.

Peru strømmen (Feb 2007)

Er der en El Nino eller en El Nina situation i vente. Undersøg arkivdata, der viser havoverfladens temperatur. Undersøg de lokale og globale konsekvenser af de dramatiske ændringer i temperaturen for den normalt kolde havstrøm.

Ørkner langs kysten af Sydamerika (Feb 2007)

Langs store dele af Sydamerikas vestkyst er nedbøren meget sparsom. Undersøg de regionale forhold, der på en overskuelig måde kan visualiseres ved hjælp af satellitbilleder. På hvilken måde er erhvervskulturer tilpasset disse ekstreme klimatiske forhold?

Panamakanalen (Mar 2007)

Undersøg og kortlæg kanalen ved hjælp af satellitbilleder. Beskriv og analyser arealanvendelsen, således som den har forandret sig gennem de seneste årtier.

Det Karibiske Hav og Sargassohavet (Mar 2007)

Undersøg disse spændende havområder, som er af stor betydning for ålens vandring. Det er også her, at Golfstrømmen begynder. Brug forskellige satellitbilleder, der bl.a. viser havtemperaturen og havets højdeforhold.

De Vestindiske Øer (Mar 2007)

Undersøg de regionale forhold i området. Hvorledes har arealanvendelsen ændret sig gennem de seneste årtier? Sammenhold ældre satellitbilleder med helt aktuelle optagelser.

New York (Mar 2007)

Beskriv og analyser byudviklingen ved hjælp af arkiverede og helt friske satellitoptagelser. Undersøg på hvilken måde, millionbyen påvirker det kystnære hav og atmosfæren.

Det Nordlige Atlanterhav (Apr 2007)

Langs det profil, som ekspeditionsskibet bevæger sig, beskrives og analyses de forhold, som kan måles både fra skibet og fra satellitter, herunder bl.a. havtemperaturen, havets indhold af alger, havets dybdeforholdog vindforhold.-->