Radar 3: Radar opdager havis og isbjerge
Af Jürg Lichtenegger og Peter Brøgger Sørensen
De radarbilleder, som vil være tilgængelige under Galathea 3 ekspeditionen, viser først og fremmest havoverflader, men vi vil også kunne give gode eksempler på radarbilleder af landområder, ikke mindst omkring de havne, ekspeditionen anløber. Billeder med særlig interessant indhold vil blive forsynet med uddybende kommentar, og teksten kommer til også at omfatte spørgsmål eller en kort øvelsesopgave.
Radar 3: Havis og isbjerge
Når man undersøger radarbilleder, er det med særlig henblik på:
- at se byer oppefra og følge deres udvikling gennem en vis periode
- at undersøge den stedse foranderlige havoverflade og især: forsøge at opdage forurening til havs!
- at foretage observationer af havisen og hjælpe med at navigere gennem isfyldt farvand.
Lad os derfor begynde med at se nærmere på nogle radarbilleder! Husk at radarbilleder i modsætning til optisk-infrarøde optagelser ikke viser os nogen farver men i stedet lader os se en række andre karakteristika vedrørende overfladen. De har med graden af ruhed at gøre (rolig sø er blank, mens et oprørt hav ligner en ru flade) eller hænger sammen med, hvad genstande på jorden består af, dvs. materialet og dets fugtighedsgrad.
