Projekter
De løbende projekter er baseret på dagsaktuelle satellitdata.
Hvert projekt er opbygget med en kort indledning, nødvendig baggrundsinformation, øvelser samt eksterne links.

Rutens havne
Ekspeditionen kommer i havn meget forskelligartede steder i verden. Se, hvordan havnebyerne ser ud fra satellit. Nyeste optagelser kan sammenlignes med arkivbilleder, så byudviklingen kan undersøges.

Fytoplankton set fra rummet
Opblomstring af alger i havet er en naturlig del af livet i havet og er grundlaget for havets økosystem. I visse områder kan udledning af spildevand fra landbrug, industri og bysamfund give alvorlige og skadelige algeopblomstringer. Overvåg situationen ved hjælp af billeder fra ENIVISAT sammenholdt med målinger fra skibet.

Hvordan bliver vejret?
Galathea 3 krydser på sin vej alle klimazoner fra nord til syd. Følg det daglige vejr langs ruten ved hjælp af satellitbilleder og observationer om bord. Hvorledes passer det med det, der står beskrevet i en geografibog? Lav en vejrudsigt for de næste 24 timer.

Atmosfærens forurening
Instrumentet SCIAMACHI måler atmosfærens indhold af en række stoffer, der kommer fra industrien og fra afbrændingen af fossile brændsler. Find klodens mest forurenende centre. Sammenlign det daglige billede med de gennemsnitlige forhold.

Jordens tyngde og jordskælv
Jordens tyngde varierer. Den kan måles meget nøjagtigt fra satellit. Lær hvorledes jordens geologiske opbygning kan erkendes ved hjælp af sådanne målinger. Undersøg om der er jordskælv, hvor Galathea 3 befinder sig.

Vinden
Vinden over havet varierer meget verden rundt. Fra radar instrumentet ASAR om bord på miljøsatellitten Envisat kan man kortlægge de fine detaljer i vinden. Undersøg vinden langs Galathea 3’s rute. Sammenlign med billede og observationer fra skibet.

Havets højdeforhold
Havoverfladens højde varierer. Den kan måles meget nøjagtigt fra satellit. Da man kender satellitternes positioner, kan man bestemme havets højde med få centimeters nøjagtighed. Studér oceanernes høj- og lavtryk.

Radar øje på Galathea 3
På radarbilleder fra ENVISAT kan man analysere havets overflade. Man kan skelne mellem roligt og stormfyldt hav. Man kan tydeligt se forskellige isforekomster. Hvem finder det første olieudslip fra et skib? Kan vi hjælpe kaptajnen gennem ismasserne ved Antarktis?

Havtemperaturen
Vandets temperatur har stor betydning for havets økosystem. ENVISAT og andre satellitter måler dagligt havoverfladens temperatur. Få overblik over situationen. Sammenlign de nuværende forhold med det gennemsnitlige billede. Er der en El Nino situation på vej?

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

